11.461
redigeringer
Besættelsen af Aarhus i 1849: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
===Besættelsen af Århus 21. juni 1849=== | ===Besættelsen af Århus 21. juni 1849=== | ||
21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau]] (1807-64) gør i ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller: | 21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau]] (1807-64) gør i ''''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'''' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller: | ||
[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg|400px|thumb|right|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]] | [[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg|400px|thumb|right|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]] | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i bugten beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols. | Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i bugten beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols. | ||
22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general [http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_von_Prittwitz Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz] (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for | 22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general [http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_von_Prittwitz Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz] (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for aarhusianernes frie bevægelighed inden og uden for byen. | ||
De danske tropper befandt sig i længere afstand uden for | De danske tropper befandt sig i længere afstand uden for Aarhus, men kom engang imellem i direkte kontakt med besættelsestropperne. Det drejede sig dog ikke om større kampe, kun mindre træfninger - Wilnau nævner eksempelvis ''"et lille amusement"'' 29. juni, hvor ''"v. Bülow ved vore Dragoner [har] været engageret med en Husarofficeer, som kom let saaret til Byen"''. | ||
===De tyske tropper=== | ===De tyske tropper=== | ||
I 1849 var slesvig-holstenerne i alliance med flere tyske stater, bl.a. Preussen, Sachsen og Bayern, og størstedelen af besættelsesstyrken i | I 1849 var slesvig-holstenerne i alliance med flere tyske stater, bl.a. Preussen, Sachsen og Bayern, og størstedelen af besættelsesstyrken i Aarhus var skiftende allierede tropper. Wilnau omtaler dem generelt med stor velvilje: | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
===Indkvartering=== | ===Indkvartering=== | ||
Fra 26. juni rekvirerede de tyske tropper indkvartering og forplejning af | Fra 26. juni rekvirerede de tyske tropper indkvartering og forplejning af aarhusianerne, hvorved man var forpligtet til at sørge for sengelejer og "passende kost". For soldaternes vedkommende betød det, at man dagligt som minimum stillede dem til rådighed: | ||
| Linje 56: | Linje 56: | ||
===Besættelsens afslutning=== | ===Besættelsens afslutning=== | ||
8. juli nåede nyheden om udfaldet fra Fredericia 6.-7. juli 1849 til | 8. juli nåede nyheden om udfaldet fra Fredericia 6.-7. juli 1849 til Aarhus – nyheden gjorde stor glæde, samtidig med at man sørgede over de danske tab. De tyske tropper, derimod, var forståeligt foruroligede ved nyheden. De overvågede nøje de danske skibes mindste bevægelser i bugten, og byportene blev barrikaderede og afspærrede. | ||
Rygterne ville vide, at så mange som 15000 mand var på vej nordfra mod Århus, men i virkeligheden opholdt kun en mindre dansk styrke sig i Jylland. I dagene, der fulgte, blev der flere gange blæst til generalmarch i forventning om danskernes ankomst, men det viste sig hver gang at være falsk alarm. | Rygterne ville vide, at så mange som 15000 mand var på vej nordfra mod Århus, men i virkeligheden opholdt kun en mindre dansk styrke sig i Jylland. I dagene, der fulgte, blev der flere gange blæst til generalmarch i forventning om danskernes ankomst, men det viste sig hver gang at være falsk alarm. | ||
| Linje 70: | Linje 70: | ||
:::<sup>*</sup>Brag, bulder. | :::<sup>*</sup>Brag, bulder. | ||
[[Fil:Rytterstenen.jpeg|350px|thumb|right|[[Rytterstenen]] ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]] er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]].}} | |||
Herefter var | Herefter var Aarhus ikke længere i direkte berøring med krigen. Preussen sluttede først officielt fred med Danmark 2. juli 1850, hvorefter Slesvig-Holsten igen stod alene. Der var fortsat kampe i Slesvig, indtil slesvig-holstenerne opgav og trak sig tilbage i januar 1851. | ||
===Spor efter treårskrigen i Aarhus=== | ===Spor efter treårskrigen i Aarhus=== | ||
