Anonym

Biblioteket i Mølleparken: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 11: Linje 11:
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende [[Folkebiblioteket|folkebibliotek]] var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Århus.
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende [[Folkebiblioteket|folkebibliotek]] var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Århus.


[[Fil:Hovedbibliotekets avislæsesal (ukendt) 1935.jpg|300px|thumb|right|Hovedbibliotekets avislæsesal, som den så ud i 1935]]
[[Fil:Avislæsesal HB 230143.jpg|300px|thumb|right|Hovedbibliotekets avislæsesal, januar 1943]]
Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.
Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.


123

redigeringer