11.871
redigeringer
Fødselsanstalten i Jylland: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
10. oktober 1910 blev fraskilte Valborg Karen Marie Pedersen fra Skive indlagt som den første patient på Den jydske Fødselsanstalt. De næste 86 år blev omkring 190.000 børn født i den smukke palæ-bygning på [[Nørrebrogade]]. I dag er sygeplejerskerne og barnegråden erstattet med bøger og studerende, men bygningens navn ”''Victor Albeck bygningen''”, vidner stadigt om bygningens historie. | 10. oktober 1910 blev fraskilte Valborg Karen Marie Pedersen fra Skive indlagt som den første patient på Den jydske Fødselsanstalt. De næste 86 år blev omkring 190.000 børn født i den smukke palæ-bygning på [[Nørrebrogade]]. I dag er sygeplejerskerne og barnegråden erstattet med bøger og studerende, men bygningens navn ”''Victor Albeck bygningen''”, vidner stadigt om bygningens historie. | ||
[[Victor Albeck]] var godt nok oprindeligt Københavner, men fra han i 1910 kom til Aarhus for at fungere som overlæge på den nyoprettede fødselsanstalt, blev han en vigtig skikkelse i Aarhus. Ikke nok med at han hjalp hundredvis af aarhusianere til verdenen, så blev han også en betydelig faktor i kampen om at få et universitet til byen. | [[Victor Albeck]] var godt nok oprindeligt Københavner, men fra han i 1910 kom til Aarhus for at fungere som overlæge på den nyoprettede fødselsanstalt, blev han en vigtig skikkelse i Aarhus. Ikke nok med at han hjalp hundredvis af aarhusianere til verdenen, så blev han også en betydelig faktor i kampen om at få et universitet til byen. | ||
===Forslag om et fødehjem=== | |||
[[Fil:Victor albeck.jpg|250px|thumb|left|Victor Albeck blev Fødselsanstaltens første overlæge.]] | |||
Inden Albeck kunne ansættes som overlæge på Den jydske Fødselsanstalt, måtte [[Aarhus Byråd|byrådet]] og justitsministeriet igennem flere forhandlinger. | Inden Albeck kunne ansættes som overlæge på Den jydske Fødselsanstalt, måtte [[Aarhus Byråd|byrådet]] og justitsministeriet igennem flere forhandlinger. | ||
| Linje 27: | Linje 29: | ||
===Palæet på bakken=== | ===Palæet på bakken=== | ||
[[Fil:Julebørn, fødselsanstalten, 1944.jpg|350px|thumb|right|10 stk. julebørn født på Fødselsanstalten i Jylland i løbet af julen 1944.]] | |||
Fødselsanstalten blev en realitet og ved den nuværende Nørrebrogade rejste der sig et stort hvidt palæ, tegnet af arkitekten [[Christian A. Sylow]]. Anstalten indeholdte både svangreafdeling, operationsstue, børneafdeling, barselsafsnit og plejeafsnit. Flere af de ugifte fødende kom langvejs fra, og var derfor indlagt på svangreafdelingen i tiden op til fødslen. Hvis de var i stand til det, arbejde de på anstalten indtil fødslen – enten med rengøring, i køkkenet eller på vaskeriet. Anstalten rummede også værelser til det meste af anstaltens personale. | Fødselsanstalten blev en realitet og ved den nuværende Nørrebrogade rejste der sig et stort hvidt palæ, tegnet af arkitekten [[Christian A. Sylow]]. Anstalten indeholdte både svangreafdeling, operationsstue, børneafdeling, barselsafsnit og plejeafsnit. Flere af de ugifte fødende kom langvejs fra, og var derfor indlagt på svangreafdelingen i tiden op til fødslen. Hvis de var i stand til det, arbejde de på anstalten indtil fødslen – enten med rengøring, i køkkenet eller på vaskeriet. Anstalten rummede også værelser til det meste af anstaltens personale. | ||
| Linje 41: | Linje 45: | ||
===Universitetsklinik=== | ===Universitetsklinik=== | ||
[[Fil:Fødselsanstalten, Børge Venge, 1958.jpg|thumb|350px|left|I 1955 overgik Fødselsanstalten til at være en universitetsklinik, og modtog fremover primært komplicerede graviditeter og fødsler. Her er det trillinger født på anstalten i 1958.]] | |||
I 1955 overgik fødselsanstalten til at være en universitetsklinik, hvilket medførte at Fødselsanstalten fremover primært tog imod gravide med komplikationer. Ved samme lejlighed blev børneafdelingen nedlagt. Få år senere blev en ny børneafdeling til syge eller for tidligt fødte spædbørn indviet. | I 1955 overgik fødselsanstalten til at være en universitetsklinik, hvilket medførte at Fødselsanstalten fremover primært tog imod gravide med komplikationer. Ved samme lejlighed blev børneafdelingen nedlagt. Få år senere blev en ny børneafdeling til syge eller for tidligt fødte spædbørn indviet. | ||