11.461
redigeringer
Christiansgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Det lille område mellem Frederiks Allé og åen lå endnu ubebygget hen, som den sidste plet inden for det gamle allésystem. | Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Det lille område mellem Frederiks Allé og åen lå endnu ubebygget hen, som den sidste plet inden for det gamle allésystem. | ||
Kun Bispetoften, den lille plet fra [[Frederiks Port]] til [[Mølleengen]], lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet. I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da [[byrådet]] i 1898 navngav områdets fire gader Christiansgade, [[Louisegade]], [[Biblioteksgade]] og [[J. M. Mørkssgade]] var området klar til at blive bebygget. | Kun Bispetoften, den lille plet fra [[Frederiks Port]] til [[Mølleengen]], lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet. I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1898 navngav områdets fire gader Christiansgade, [[Louisegade]], [[Biblioteksgade]] og [[J. M. Mørkssgade]] var området klar til at blive bebygget. | ||
Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet Statsbiblioteket. J. M. Mørksgade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker Johannes Magnus Mørk. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn. | Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet Statsbiblioteket. J. M. Mørksgade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk]]. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn. | ||
Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Området skulle have indeholdt statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et universitet. Planerne blev aldrig realiseret til fulde. Andre forhold kom på tværs. | Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Området skulle have indeholdt statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et universitet. Planerne blev aldrig realiseret til fulde. Andre forhold kom på tværs. | ||
