Godsbanegården: Forskelle mellem versioner

Byrådet fik i stedet den kongelige bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniøren i København [[Charles Ambt]] til at arbejde videre med byplanprojektet. De præsenterede deres reviderede og ganske berømmelige forslag i 1898, og de fastholdt Jørgensens placering for godsbanegården i Mølleengen.  

Herefter indledtes de første forhandlinger mellem byrådet, statsbanerne og ministeriet, men finansiering viste sig hurtigt at være en nærmest uoverstigelig hurdle.  

Forhandlingerne blev indledt umiddelbar efter placeringen lå fast. To forhold var væssentlige. Dels var selve anlægsprojektet omfattende. Hele det sumpede område skulle piloteres og der skulle påfyldes store mængder af jord. Hertil skulle noget af jorden eksproptieres. Det ville altsammen blive dyrt. Og netop den fordelingen af udgifterne mellem kommunen og staten var den væsentligste forhindring i forhandlingerne.  

===Alternative forslag===

Det førte til, at der blev fremsat alternive løsningsforslag. Væsentligst var vel nok forslaget fra den lokale storkøbmand og medlem af folketinget, [[Louis Hammerich]]. Hans forslag indebar, at man i stedet for at flytte godsbaneterrænet flyttede selve hovedbanegården til Mølleengen. Derved ville godsbanegården fortsat have sin nærhed til havnen, som jo håndterede store dele af godset. Hammerich alternativ fik politisk opbakning fra trafikminister Hassing-Jørgensen. Planen måtte dog opgives. For det første blev der fra flere sider udtrykt bekymring om, der nu var plads nok til Godsbanegården, hvis hovedbanegården flyttede. For det andet og måske væsentligst var Charles Ambt, som nu var generaldirektør for DSB, forsat tilhænger af Mølleengen som placering. I Kampmann og Ambts oprindelige plan fra 1898 var der anlagt et specielt godsspor fra Møllengen over Frederiksbjerg og ned til havnen. Denne direkte linie sikrede nærheden til havnen. Sporet blev dog aldrig realiseret.