Aarhus Å: Forskelle mellem versioner

'''Aarhus Å''' udspringer udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem Årslev Engsø og [[Brabrand Sø]].  

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.   

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maakse nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''  

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åen forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloakker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

=== Omlægning eller overdækning ===

Allerede i 1885 var der tale om at overdække af åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å. 1. etape gik fra Immervad til [[Skt. Clemens Bro]]. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===