11.461
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|350px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen|Søren Petersen]], [[Harald Jensen]], [[Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen|Frederik F. Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen|J.J. Andersen]], [[Kristen Mousten]], [[Erik Olesen]], [[Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen]].]] | [[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|350px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen|Søren Petersen]], [[Harald Jensen]], [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen|Frederik F. Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen|J.J. Andersen]], [[Kristen Mousten]], [[Erik Olesen]], [[Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen]].]] | ||
[[Fil:Aarhus Byråd 1917.jpg|thumb|350px|Aarhus Byråd. Møde september 1917]] | [[Fil:Aarhus Byråd 1917.jpg|thumb|350px|Aarhus Byråd. Møde september 1917]] | ||
Linje 20: | Linje 20: | ||
Fra 1868 blev borgmesteren udpeget af kongen, som tilligemed 19 medlemmer udgjorde byrådet. Der blev i perioder stillet særlige krav til byens borgmester, for eksempel at han skulle være jurist. Fra 1881 blev det endog krævet at han skulle være latinsk jurist - dansk jurist var ikke nok. | Fra 1868 blev borgmesteren udpeget af kongen, som tilligemed 19 medlemmer udgjorde byrådet. Der blev i perioder stillet særlige krav til byens borgmester, for eksempel at han skulle være jurist. Fra 1881 blev det endog krævet at han skulle være latinsk jurist - dansk jurist var ikke nok. | ||
Fra 1919 kunne byrådsflertallet selv vælge sin formand, og Aarhus fik sin første folkevalgte borgmester, [[Jakob Jensen]] fra [[Socialdemokratiet]]. I en årrække, frem til 1939, havde byrådet således to borgmestre, den folkevalgte, som havde den udøvende myndighed, og den kongelige borgmester, som havde den juridiske og administrative myndighed - en form for amtmand. | Fra 1919 kunne byrådsflertallet selv vælge sin formand, og Aarhus fik sin første folkevalgte borgmester, [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]] fra [[Socialdemokratiet]]. I en årrække, frem til 1939, havde byrådet således to borgmestre, den folkevalgte, som havde den udøvende myndighed, og den kongelige borgmester, som havde den juridiske og administrative myndighed - en form for amtmand. | ||
I 1950 genindførte Aarhus magistratsstyre med fem afdelinger, der blev ledet af borgmesteren og fire rådmænd. | I 1950 genindførte Aarhus magistratsstyre med fem afdelinger, der blev ledet af borgmesteren og fire rådmænd. |