11.557
redigeringer
Holger Gebauer (1882-1956): Forskelle mellem versioner
→Virke
m (→Virke) |
(→Virke) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Som havneingeniør fuldførte Gebauer frem til midten af 1920’erne de vedtagne projekter. Herefter fortsatte han med øvrige udbygninger og forbedringer, blandt andet ny bølgebryder, nye kajanlæg og arealer til kornimportørerne og arealer til kullosningsanlæg på Gasværkskajen. [[Lystbådehavnen]] anså han som ”sit Hjertensbarn”, og dets indvielse i 1933 var et hans stolteste øjeblikke. | Som havneingeniør fuldførte Gebauer frem til midten af 1920’erne de vedtagne projekter. Herefter fortsatte han med øvrige udbygninger og forbedringer, blandt andet ny bølgebryder, nye kajanlæg og arealer til kornimportørerne og arealer til kullosningsanlæg på Gasværkskajen. [[Lystbådehavnen]] anså han som ”sit Hjertensbarn”, og dets indvielse i 1933 var et hans stolteste øjeblikke. | ||
Gebauer havde et godt blik for forbedring af lossemetoder på havnen. Med Göteborg, Stockholm og Amsterdam som forbilleder fik han anskaffet nye kraner til bl.a. stykgods og korn. Især under borgmester [[Jakob Jensen]] var det op ad bakke i Havneudvalget. Som Holger Gebauer udtalte i forbindelse med sin fratræden, så var ”Socialdemokraterne af hans Generation bange for Mekanisering og elektriske Kraner, fordi de troede, det ville betyde mindre Beskæftigelse.” Havneingeniøren fik dog sin vilje. | Gebauer havde et godt blik for forbedring af lossemetoder på havnen. Med Göteborg, Stockholm og Amsterdam som forbilleder fik han anskaffet nye kraner til bl.a. stykgods og korn. Især under borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]] var det op ad bakke i Havneudvalget. Som Holger Gebauer udtalte i forbindelse med sin fratræden, så var ”Socialdemokraterne af hans Generation bange for Mekanisering og elektriske Kraner, fordi de troede, det ville betyde mindre Beskæftigelse.” Havneingeniøren fik dog sin vilje. | ||
==Kilder== | ==Kilder== | ||