11.461
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 52: | Linje 52: | ||
Året efter jernbaneanlæggets anlæg i 1862, blev det britiske banekompagni anlagt og dette var i en årrække byens største industrielle arbejdsplads. I begyndelsen var arbejdet ikke særlig omfattende, men med jernbaneudvidelsen på ca. 750 km. i 1880erne var der pludselig nok at gøre. | Året efter jernbaneanlæggets anlæg i 1862, blev det britiske banekompagni anlagt og dette var i en årrække byens største industrielle arbejdsplads. I begyndelsen var arbejdet ikke særlig omfattende, men med jernbaneudvidelsen på ca. 750 km. i 1880erne var der pludselig nok at gøre. | ||
I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprette og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til | I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprette og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''Centralværkstedet''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde. | ||
Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB. | Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB. | ||
Linje 66: | Linje 66: | ||
Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes 'kalligrammer'. Motiverne er udarbejdet af designer og arkitekt Finn Sködt. | Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes 'kalligrammer'. Motiverne er udarbejdet af designer og arkitekt Finn Sködt. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== |