69
redigeringer
Paradisgades Skole: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Paradisgades Skole (Ukendt) 1912.jpg|350px|thumb|right|Paradisgades Skole 1912. Gruppebillede taget i anledning af skolens 50 års jubillæum.]] | [[Fil:Paradisgades Skole (Ukendt) 1912.jpg|350px|thumb|right|Paradisgades Skole 1912. Gruppebillede taget i anledning af skolens 50 års jubillæum.]] | ||
I 1856 blev en ny skolelov vedtaget, som stillede krav til hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale af gangen. Allerede i løbet af de tidligere år oplevedes en markant flugt fra de betalings berettigede borgerskoler, til den gratis friskole. Sammen med den nye lov á 1856 betød dette, at | I 1856 blev en ny skolelov vedtaget, som stillede krav til hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale af gangen. Allerede i løbet af de tidligere år oplevedes en markant flugt fra de betalings berettigede borgerskoler, til den gratis friskole. Sammen med den nye lov á 1856 betød dette, at | ||
den daværende skole i [[Munkegade]], med facade | den daværende skole i [[Munkegade]], med facade mod [[Grønnegade],] snart blev for lille. | ||
Århus Kommune købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne;, der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov. | Århus Kommune købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne;, der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov. | ||
