11.457
redigeringer
Thors Mølle: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Thors Mølle, | [[Fil:Kapervogn ved Thors Mølle, juni 1956.jpg|370px|thumb|right|En kapervogn passerer [[Thorsmølledam]] med Thors Mølle i baggrunden i 1956.]] | ||
'''Thors Mølle''' ligger ved [[Varnabækken]] – tidligere skambækken – og [[Thorsmøllevej]] i [[Hestehaven]], der er en del af [[Marselisborgskovene]]. Møllen er i dag udelukkende restaurationsbygning, men har gennem tiderne haft forskellige møllefunktioner. | '''Thors Mølle''' ligger ved [[Varnabækken]] – tidligere skambækken – og [[Thorsmøllevej]] i [[Hestehaven]], der er en del af [[Marselisborgskovene]]. Møllen er i dag udelukkende restaurationsbygning, men har gennem tiderne haft forskellige møllefunktioner. | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
I 1637 fik barber [[Wulff Baltzersen]], senere [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] i Aarhus, og [[Jens Jacobsen]], senere ridefoged på [[Aarhusgård]], kongelig tilladelse til at opføre en krudtmølle. Lensmanden på Aarhusgård skulle påse at møllen blev placeret et sted, hvor den ikke var til skade for kronens ejendomme. Valget for møllens placering faldt på Skambækken, hvor bogtrykker [[Hans Hansen Skonning]] allerede havde en [[Pouls Mølle|papirmølle]] en hundrede meter oppe ad bækken. | I 1637 fik barber [[Wulff Baltzersen]], senere [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] i Aarhus, og [[Jens Jacobsen]], senere ridefoged på [[Aarhusgård]], kongelig tilladelse til at opføre en krudtmølle. Lensmanden på Aarhusgård skulle påse at møllen blev placeret et sted, hvor den ikke var til skade for kronens ejendomme. Valget for møllens placering faldt på Skambækken, hvor bogtrykker [[Hans Hansen Skonning]] allerede havde en [[Pouls Mølle|papirmølle]] en hundrede meter oppe ad bækken. | ||
[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg|250px|thumb|right|Købmand Marcus Galthen Bech blev lejer af Thors Mølle i 1831. Galthen Bech omdannede møllen fra en stampemølle til klæder til en kradsuldmølle.]] | |||
Der blev udgravet en mølledam til at samle vand nok til at drive møllen, som med stamper kunne granulere krudtet. Mølledammen eksisterer stadigt under navnet [[Thorsmølledam]]. | Der blev udgravet en mølledam til at samle vand nok til at drive møllen, som med stamper kunne granulere krudtet. Mølledammen eksisterer stadigt under navnet [[Thorsmølledam]]. | ||
Omtrent et halvt århundrede senere fungerede møllen ikke længere som krudtmølle, men som feldberedermølle, hvor skind og huder kunne bearbejdes ved hjælp af stamperne. Ejeren var nu rådmand [[Jens Rasmussen Lassen]]. Specielt effektiv var møllen dog ikke, da der måtte samles vand i mølledammen i to dage, for at have vand nok til en halv dags drift. | Omtrent et halvt århundrede senere fungerede møllen ikke længere som krudtmølle, men som feldberedermølle, hvor skind og huder kunne bearbejdes ved hjælp af stamperne. Ejeren var nu rådmand [[Jens Rasmussen Lassen]]. Specielt effektiv var møllen dog ikke, da der måtte samles vand i mølledammen i to dage, for at have vand nok til en halv dags drift. | ||
===Farvergårdens stampemølle=== | ===Farvergårdens stampemølle=== | ||
Også under den næste ejer – [[Christen Andersen Tørslev]] – fungerede møllen som feldberedermølle, men herefter blev møllen omdannet til en stampemølle for klæder. Det skete i forbindelse med at rådmand [[Andreas Stæhr]] overtog møllen. Udover at være rådmand var Stæhr også farver og i [[Vestergade]], hvor han havde en stor farvergård. Med stampemøllen kunne Stæhr nu præparere sine egne klæder inden de kom på farveriet. | Også under den næste ejer – [[Christen Andersen Tørslev]] – fungerede møllen som feldberedermølle, men herefter blev møllen omdannet til en stampemølle for klæder. Det skete i forbindelse med at rådmand [[Andreas Stæhr]] overtog møllen. Udover at være rådmand var Stæhr også farver og i [[Vestergade]], hvor han havde en stor farvergård. Med stampemøllen kunne Stæhr nu præparere sine egne klæder inden de kom på farveriet. | ||
Da Stæhr i 1751 solgte farveriet i Vestergade til [[Peter Christian Asmussen]] fulgte stampemøllen med i købet. Asmussen drev møllen og farveriet videre med sin søn [[Wolff Frederik Asmussen ]]. Under Asmussen og sønnens ejerskab blev [[Thor Christensen]] ansat som stampemester på møllen i skoven, og det er fra ham navnet Thors Mølle stammer. | Da Stæhr i 1751 solgte farveriet i Vestergade til [[Peter Christian Asmussen]] fulgte stampemøllen med i købet. Asmussen drev møllen og farveriet videre med sin søn [[Wolff Frederik Asmussen ]]. Under Asmussen og sønnens ejerskab blev [[Thor Christensen]] ansat som stampemester på møllen i skoven, og det er fra ham navnet Thors Mølle stammer. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
===Afholdsbeværtning=== | ===Afholdsbeværtning=== | ||
[[Fil:Thors Mølle, ca. 1920.jpg|300px|thumb|left|Udflugt ved Thors Mølle, ca. 1920.]] | |||
Gennem årene havde der boet flere familier ad gangen i møllen. Under stampemester Thor Christensens tid havde møllen været hjemsted for tre familier, og omkring år 1900 fandtes der to lejligheder i Thors Mølle. Mølledriften var nu slut. | Gennem årene havde der boet flere familier ad gangen i møllen. Under stampemester Thor Christensens tid havde møllen været hjemsted for tre familier, og omkring år 1900 fandtes der to lejligheder i Thors Mølle. Mølledriften var nu slut. | ||
Den ene lejlighed blev beboet af skovarbejder [[Ferdinand Andersen]], mens den anden var beboet af arbejdsformand [[Niels Jacobsen]]. Begge to havde afholdsservering ved møllen – dog på hver sin side af bækken. | Den ene lejlighed blev beboet af skovarbejder [[Ferdinand Andersen]], mens den anden var beboet af arbejdsformand [[Niels Jacobsen]]. Begge to havde afholdsservering ved møllen – dog på hver sin side af bækken. | ||
I 1905 måtte Ferdinand Andersen betale en bøde for at have udskænket bajersk øl ved Thors Mølle uden bevilling. Også mølleforpagter Anders Jensen og skovfoged for [[Skåde Skov]] Peder Rasmussen måtte betale bøde for samme forseelse ved henholdsvis [[Silistria]] og [[Ørnereden]]. | I 1905 måtte Ferdinand Andersen betale en bøde for at have udskænket bajersk øl ved Thors Mølle uden bevilling. Også mølleforpagter Anders Jensen og skovfoged for [[Skåde Skov]] Peder Rasmussen måtte betale bøde for samme forseelse ved henholdsvis [[Silistria]] og [[Ørnereden]]. | ||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
Beværtning ved Thors Mølle var langt fra noget nyt fænomen. I en beretning fra 1769 kan man læse, at det var en tradition blandt eleverne på [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] at tage ud til møllen og holde sommergilde. Ved møllen blev eleverne trakteret med vin, kaffe og koldskål. Der var også indrettet et par keglebaner ved møllen, som gæsterne kunne fornøje sig ved. | Beværtning ved Thors Mølle var langt fra noget nyt fænomen. I en beretning fra 1769 kan man læse, at det var en tradition blandt eleverne på [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] at tage ud til møllen og holde sommergilde. Ved møllen blev eleverne trakteret med vin, kaffe og koldskål. Der var også indrettet et par keglebaner ved møllen, som gæsterne kunne fornøje sig ved. | ||
[[Fil:Thors Mølle 1943.jpg|300px|thumb|right|Ældre fra [[De Gamles Hjem]] på [[Trøjborg]] på udflugt ved Thors Mølle i juli 1943. De ældre blev trakteret med kaffe og sodavand. Efterfølgende fik kvinderne is, mens mændene kunne nyde en cigar.]] | |||
Også fra 2. pinsedag i 1790 findes der en beretning om beværtning ved møllen. Beretningen er i øvrigt en dramatisk en af slagsen med slagsmål mellem bønder og soldater. | Også fra 2. pinsedag i 1790 findes der en beretning om beværtning ved møllen. Beretningen er i øvrigt en dramatisk en af slagsen med slagsmål mellem bønder og soldater. | ||
| Linje 48: | Linje 50: | ||
===Ny restaurationsbygning=== | ===Ny restaurationsbygning=== | ||
[[Fil:Flygtningelejr, Thors Mølle, 1946.jpg| | [[Fil:Flygtningelejr, Thors Mølle, 1946.jpg|300px|thumb|left|Fra april 1944 var Thors Mølle beslaglagt af tyskerne, og efter krigen fungerede den tidligere beværtning som flygtninglejr. På billedet er ses flygtningelejren i 1946.]] | ||
I 1939 var det gamle møllehus ved at forfalde, og en stor oversvømmelse i sommeren 1939, gjorde, at møllehuset måtte rives ned og erstattes af et nyt. Christensen havde søgt om tilladelse til at opføre et større hotel- og beværtningssted, men dette blev afslået. I stedet kunne Christensen i 1940 indvie en ny bygning med både personaleværelser, køkken, restaurationslokale og en lejlighed til Christensen og hans familie. | I 1939 var det gamle møllehus ved at forfalde, og en stor oversvømmelse i sommeren 1939, gjorde, at møllehuset måtte rives ned og erstattes af et nyt. Christensen havde søgt om tilladelse til at opføre et større hotel- og beværtningssted, men dette blev afslået. I stedet kunne Christensen i 1940 indvie en ny bygning med både personaleværelser, køkken, restaurationslokale og en lejlighed til Christensen og hans familie. | ||
| Linje 55: | Linje 57: | ||
===Skiftende forpagtere=== | ===Skiftende forpagtere=== | ||
[[ | Efter G.S. Christensen blev Esther Hansson forpagter på Thors Mølle. Efter en ide fra skovrider [[Kjeld Ladefoged]] blev Thors Mølle tilføjet et 180 kvadratmeter orangeri med plads til 70 siddende gæster. [[Aarhus Kommune|Kommunen]] var bygherre på det eksotiske orangeri og stadsarkitekt Svend Pedersen og hans medarbejdere stod bag projektet, der kostede 210.000 kr. Indvielsen, der fandt sted 4. juli 1968, blev da også overværet af blandt andre borgmester [[Bernhardt Jensen]]. | ||
[[Fil:Thors Mølle, 09.1969.jpg|350px|thumb|right|Til højre i billedet ses Thors Mølles orangeri, der blev indviet i 1968.]] | |||
Ester Hansson var forpagter på Thors Mølle indtil slutningen af 1971, og i starten af 1972 kunne Elisabeth Vestergaard overtage værtskabet. Vestergaard blev efterfulgt af Uffe Ellegaard Madsen, der tidligere havde drevet [[Teaterbodegaen]] inde i Aarhus. 1. april 1981 var det slut med Uffe som forpagter på Thors Mølle. På trods af stigende omsætning, var det svært at lave overskud på møllen. Det var især den høje varmeregning der sled på budgettet. De gamle bygninger var dårligt isoleret ligesom, det var kosteligt at holde orangeriet varmt om vinteren. | Ester Hansson var forpagter på Thors Mølle indtil slutningen af 1971, og i starten af 1972 kunne Elisabeth Vestergaard overtage værtskabet. Vestergaard blev efterfulgt af Uffe Ellegaard Madsen, der tidligere havde drevet [[Teaterbodegaen]] inde i Aarhus. 1. april 1981 var det slut med Uffe som forpagter på Thors Mølle. På trods af stigende omsætning, var det svært at lave overskud på møllen. Det var især den høje varmeregning der sled på budgettet. De gamle bygninger var dårligt isoleret ligesom, det var kosteligt at holde orangeriet varmt om vinteren. | ||
