123
redigeringer
Arbejdernes Byggeforening: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Jkm (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jkm (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
===Frederiks Allé 22-40=== | ===Frederiks Allé 22-40=== | ||
[[Billede:Vestergade 22-34 1964.jpg|thumb|]Arbejdernes Byggeforenings huse i Frederiks Allé 1964, året før deres nedrivelse.]] | |||
1. juli 1872 kunne foreningen som planlagt afholde sin første lodtrækning af de 10 nybyggede to-etagers huse i [[Frederiks Allé]] [[22-40]]. Bemærkelsesværdigt nok er der imidlertid knap nok nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere bliver det i første omgang til, og de får som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Schmalfeldt]]. Hertil kommer Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks overlodes af Liisberg til foreningens næstformand støbemester Petersen. Man kan formode at dette sker ud fra en betragtning af det paradoksale i, at så få arbejdere skal blive ejere af de første huse opført af foreningen, der trods alt har til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen. | 1. juli 1872 kunne foreningen som planlagt afholde sin første lodtrækning af de 10 nybyggede to-etagers huse i [[Frederiks Allé]] [[22-40]]. Bemærkelsesværdigt nok er der imidlertid knap nok nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere bliver det i første omgang til, og de får som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Schmalfeldt]]. Hertil kommer Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks overlodes af Liisberg til foreningens næstformand støbemester Petersen. Man kan formode at dette sker ud fra en betragtning af det paradoksale i, at så få arbejdere skal blive ejere af de første huse opført af foreningen, der trods alt har til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen. | ||
===Plankeværksfejden 1916-1925=== | ===Plankeværksfejden 1916-1925=== | ||
[[Billede:Frederiks Allé 22-34 1928.jpeg|thumb|left|Reklameskilte for Vestergades 30’s Barnevognsfabrik, H. Chr. Hansen og Trikotageforretningen ”Mona” i forhaverne til nogen af Arbejdernes Byggeforenings boliger, 1928.]] | |||
I årene 1916-1925 udspillede sig en mindre konflikt mellem ejerne af byggeforeningens huse Frederiks Allé 22-36 og kommunen. Konfliktens omdrejningspunkt er et krav fra kommunen om, at beboerne skal feje fortovet foran deres ejendomme. Kravet, som kommunen ikke umiddelbart har nogen hjemmel i loven for at føre igennem, afvises af en stor gruppe af ejerne, hvad der fører til trusler fra kommunens side om at benytte deres ret til at tilbagekøbe de små jordlodder foran ejendommene, der er udlagt som forhaver. | I årene 1916-1925 udspillede sig en mindre konflikt mellem ejerne af byggeforeningens huse Frederiks Allé 22-36 og kommunen. Konfliktens omdrejningspunkt er et krav fra kommunen om, at beboerne skal feje fortovet foran deres ejendomme. Kravet, som kommunen ikke umiddelbart har nogen hjemmel i loven for at føre igennem, afvises af en stor gruppe af ejerne, hvad der fører til trusler fra kommunens side om at benytte deres ret til at tilbagekøbe de små jordlodder foran ejendommene, der er udlagt som forhaver. | ||
Stillet overfor denne trussel trækker størstedelen af ejerne sig, og indvilger på at holde fortovene rene, men en hård kerne af tre ejere holder stand mod kommunen. Resultatet bliver, at kommunen i et forsøg på at knægte de genstridige ejere i april 1916 lader opføre et højt plankeværk ud mod gaden, foran de tre ejendomme. Plankeværket fjernes først i 1925, da den sidste af de genstridige ejere indgår en aftale med kommunen om renholdelse af fortovet. | Stillet overfor denne trussel trækker størstedelen af ejerne sig, og indvilger på at holde fortovene rene, men en hård kerne af tre ejere holder stand mod kommunen. Resultatet bliver, at kommunen i et forsøg på at knægte de genstridige ejere i april 1916 lader opføre et højt plankeværk ud mod gaden, foran de tre ejendomme. Plankeværket fjernes først i 1925, da den sidste af de genstridige ejere indgår en aftale med kommunen om renholdelse af fortovet. | ||
