11.873
redigeringer
Martin Frederik Lausen (1866-1959): Forskelle mellem versioner
Martin Frederik Lausen (1866-1959) (vis kildekode)
Versionen fra 2. mar. 2014, 18:46
, 2. marts 2014ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Frederik Lausen, 1915, Fotograf Julie Laurberg og Gad.jpg|400px|thumb|right|Martin Frederik Lausen 1915]] | [[Fil:Frederik Lausen, 1915, Fotograf Julie Laurberg og Gad.jpg|400px|thumb|right|Martin Frederik Lausen 1915]] | ||
Martin Frederik Laursen blev født i Odense 25. August 1866, hvorfra han, efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London, kom til Aarhus. | |||
'''Martin Frederik Laursen''' blev født i Odense 25. August 1866, hvorfra han, efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London, kom til Aarhus. | |||
===Direktør for Aarhus Oliefabrik=== | ===Direktør for Aarhus Oliefabrik=== | ||
Blot 25 år gammel blev Frederik Lausen i 1892 ansat som leder på [[Aarhus Oliefabrik]]. At den uprøvede Lausen blev leder i så tidlig en alder, kan med god sandsynlighed tilskrives direktøren Erik Stokkebye fra Stokkebye & Hvalsøe. Stokkebye var blandt pengemændene i Aarhus Oliefabrik, og det er nærliggende at tro, at det er ham, som bragte Lausen på banen. | Blot 25 år gammel blev Frederik Lausen i 1892 ansat som leder på [[Aarhus Oliefabrik]]. At den uprøvede Lausen blev leder i så tidlig en alder, kan med god sandsynlighed tilskrives direktøren Erik Stokkebye fra Stokkebye & Hvalsøe. Stokkebye var blandt pengemændene i Aarhus Oliefabrik, og det er nærliggende at tro, at det er ham, som bragte Lausen på banen. | ||
Han blev nødtørftigt sat ind i olieproduktionen af den tidligere direktør for Aarhus Oliefabrik, [[Alfred V. Kieler]] assisteret bl.a. af en ingeniør for Frichs Jernstøberier og Maskinfabrik. Derefter måtte Laursen drage sine egne erfaringer. | Han blev nødtørftigt sat ind i olieproduktionen af den tidligere direktør for Aarhus Oliefabrik, [[Alfred V. Kieler]] assisteret bl.a. af en ingeniør for [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberier og Maskinfabrik]]. Derefter måtte Laursen drage sine egne erfaringer. | ||
===Samarbejde med Otto Mønsted=== | ===Samarbejde med Otto Mønsted=== | ||
| Linje 29: | Linje 30: | ||
Efter tiden på Aarhus Oliefabrik flyttede Lausen til Kibæk. Her påbegyndte han nedrivningen og genopbygningen af godset Clasonborg, hvis jorder han opdyrkede til brug for kartoffelavl. Han oprettede i forbindelse med udvidelsen af godset De samvirkende jyske kartoffelsektioner (SAJYKA), som han selv var formand for fra 1936 til 1939. | Efter tiden på Aarhus Oliefabrik flyttede Lausen til Kibæk. Her påbegyndte han nedrivningen og genopbygningen af godset Clasonborg, hvis jorder han opdyrkede til brug for kartoffelavl. Han oprettede i forbindelse med udvidelsen af godset De samvirkende jyske kartoffelsektioner (SAJYKA), som han selv var formand for fra 1936 til 1939. | ||
Foruden sit engagement i oliefabrikken og kartoffeldyrkningen sad Lausen også i bestyrelsen for | Foruden sit engagement i oliefabrikken og kartoffeldyrkningen sad Lausen også i bestyrelsen for Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S og i repræsentantskabet for [[Aarhus Privatbank]]. Han var endvidere medlem af Industrirådet og brasiliansk vicekonsul. I 1920 muliggjorde han gennem en gave oprettelsen af et [[Naturhistorisk Museum]]. | ||
===Idyllisk stadion=== | ===Idyllisk stadion=== | ||
| Linje 35: | Linje 36: | ||
Frederik Lausen var formand for [[AGF]] 1916, Aarhus største sportsklub, og var dermed en naturlig leder i planerne om en ny idrætspark. | Frederik Lausen var formand for [[AGF]] 1916, Aarhus største sportsklub, og var dermed en naturlig leder i planerne om en ny idrætspark. | ||
Lausen var opsat på at få opført idrætsanlægget, og tog på studietur til stadionanlæg i både Sverige og København. Med sig havde han, foruden repræsentanter fra byrådet, også arkitekter, ingeniører og journalister, samt den senere socialdemokratiske borgmester [[Jakob Jensen]]. | Lausen var opsat på at få opført idrætsanlægget, og tog på studietur til stadionanlæg i både Sverige og København. Med sig havde han, foruden repræsentanter fra [[Aarhus Byråd|byrådet]], også arkitekter, ingeniører og journalister, samt den senere [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen]]. | ||
Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller ”øvelsespladser”, som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF. | Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller ”øvelsespladser”, som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF. | ||
| Linje 43: | Linje 44: | ||
Lausen havde udset sig byens sydlige kant, hvor der i disse år blev bygget i stor stil, og hvor der desuden var planer om at opføre en ny kirke, [[Sct. Lukas Kirke]]. Ideen opstod, at den kommende idrætsparks hovedbygning kunne forbindes i en lige linie med kirken. | Lausen havde udset sig byens sydlige kant, hvor der i disse år blev bygget i stor stil, og hvor der desuden var planer om at opføre en ny kirke, [[Sct. Lukas Kirke]]. Ideen opstod, at den kommende idrætsparks hovedbygning kunne forbindes i en lige linie med kirken. | ||
Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer til de to haller fra Københavns Hovedbanegård, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. blev indsamlet hos private. | Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer til de to haller fra Københavns Hovedbanegård, [[Aarhus Kommune|kommunen]] bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. blev indsamlet hos private. | ||
Lausens var særdeles aktiv i indsamlingen. Hans brede netværk gjorde den succesfuld. Aarhus Idrætspark var dog ikke blevet til uden en enorm donation fra Lausen selv. Han betalte således af egen lomme 132.000 kr eller hvad der svarer til 20 % af de manglende driftsmidler på 660.000 kr.! | Lausens var særdeles aktiv i indsamlingen. Hans brede netværk gjorde den succesfuld. [[Aarhus Idrætspark]] var dog ikke blevet til uden en enorm donation fra Lausen selv. Han betalte således af egen lomme 132.000 kr. eller hvad der svarer til 20 % af de manglende driftsmidler på 660.000 kr.! | ||
Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt ”fri idræt”.Hver hal kunne rumme 900 tilskuere. | Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt ”fri idræt”. Hver hal kunne rumme 900 tilskuere. | ||
===Universitetssagen=== | ===Universitetssagen=== | ||
| Linje 53: | Linje 54: | ||
Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv. | Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv. | ||
I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af ”Oprettelse af Universitet i | |||
I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af ”Oprettelse af [[Aarhus Universitet|Universitet i Aarhus]]”. | |||
Lausen havde svært ved at skjule sin skuffelse, da man, i 1928 af strategiske årsager og for overhovedet at komme i gang, valgte at begynde med humanistiske fag. Skuffelsen var dog ikke mere vedholdende, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres. | Lausen havde svært ved at skjule sin skuffelse, da man, i 1928 af strategiske årsager og for overhovedet at komme i gang, valgte at begynde med humanistiske fag. Skuffelsen var dog ikke mere vedholdende, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres. | ||