Anonym

Paradisgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
16 bytes tilføjet ,  18. februar 2014
No edit summary
Linje 14: Linje 14:
1867-68 opførte Aarhus Håndværkerforening en bygning på [[Paradisgade 3]], bl.a. indrettet med en stor festsal, restaurant og keglebaner. Bygningen var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den natten til 4. december 1944 blev udsat for schalburgtage, da en bombe sprang ved den side af bygningen, der gik ud mod [[Borggade]]. Resultatet var omfattende: En kvindelig ansat i restauranten blev dræbt og to tjenere såret, og en stor del af bygningen beskadigedes, ligesom sprængningen knuste ruder i resten af gaden, og de omkringliggende Borggade og Nørregade.
1867-68 opførte Aarhus Håndværkerforening en bygning på [[Paradisgade 3]], bl.a. indrettet med en stor festsal, restaurant og keglebaner. Bygningen var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den natten til 4. december 1944 blev udsat for schalburgtage, da en bombe sprang ved den side af bygningen, der gik ud mod [[Borggade]]. Resultatet var omfattende: En kvindelig ansat i restauranten blev dræbt og to tjenere såret, og en stor del af bygningen beskadigedes, ligesom sprængningen knuste ruder i resten af gaden, og de omkringliggende Borggade og Nørregade.


På [[Paradisgade 5-7]] opførte håndværkerforeningens stiftelse i 1866-67 desuden en bygning indrettet med 8 boliger ”til Foreningens værdige, trængende Medlemmer eller deres Enker.” Nedlægningen af bygningens grundstensdokument 27. juni 1866 blev foretaget af kong Christian IX, i allerfornemste selskab med kronprins Frederik (VIII) og den russiske kejserprins, senere kejser, Alexander (III) Alexandrovich Romanov samt borgmester U. C. v. Schmidten og håndværkerforeningens bestyrelse. I 1889 udvides med en etage, og dermed fire nye boliger.
På [[Paradisgade 5-7]] opførte håndværkerforeningens stiftelse i 1866-67 desuden en bygning indrettet med 8 boliger ”til Foreningens værdige, trængende Medlemmer eller deres Enker.” Nedlægningen af bygningens grundstensdokument 27. juni 1866 blev foretaget af kong Christian IX, i allerfornemste selskab med kronprins Frederik (VIII) og den russiske kejserprins, senere kejser, Alexander (III) Alexandrovich Romanov samt borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten]] og håndværkerforeningens bestyrelse. I 1889 udvides med en etage, og dermed fire nye boliger.


Bygningen blev taget godt imod: Kong Christian, der i forbindelse med sit besøg lovede at støtte stiftelsen, når opførelsen stod færdig, donerede i 1867 således 200 rigsdaler til stiftelsen. Ligeledes i [[Århus Stiftstidende]] lykønskes håndværkerforeningen 11. december 1866 med den nyopførte bygning, der kaldes ”et smukt Vidnesbyrd om, hvad selv smaa Kræfter ved Enighed, Udholdenhed og en god Bestyrelse formaaer at udrette”. Paradisgade 5-7 er i dag fredet.
Bygningen blev taget godt imod: Kong Christian, der i forbindelse med sit besøg lovede at støtte stiftelsen, når opførelsen stod færdig, donerede i 1867 således 200 rigsdaler til stiftelsen. Ligeledes i [[Århus Stiftstidende]] lykønskes håndværkerforeningen 11. december 1866 med den nyopførte bygning, der kaldes ”et smukt Vidnesbyrd om, hvad selv smaa Kræfter ved Enighed, Udholdenhed og en god Bestyrelse formaaer at udrette”. Paradisgade 5-7 er i dag fredet.
123

redigeringer