11.554
redigeringer
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Ryesgade (Hammerschmidt Foto) 1913.jpg|300px|thumb|right|Ryesgade set mod Aarhus Hovedbanegård 1913.]] | [[Fil:Ryesgade (Hammerschmidt Foto) 1913.jpg|300px|thumb|right|Ryesgade set mod Aarhus Hovedbanegård 1913.]] | ||
'''Ryesgade''' forbinder [[Søndergade]] med [[Banegårdspladsen]]. Den er i dag travl forretningsgade og en del af [[Strøget]]. Efter større omlægninger blev gaden den 1. maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående. | '''Ryesgade''' forbinder [[Søndergade]] med [[Banegårdspladsen]]. Den er i dag travl forretningsgade og en del af [[Strøget]]. Efter større omlægninger blev gaden den 1. maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående. | ||
Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for | Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor [[Olaf Rye]] (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Aarhus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia. | ||
Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], der førte gennem gartner [[F.J.C. Jensen | Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], der førte gennem gartner [[F.J.C. Jensen]]s haver. Terrænet havde gartner Jensen lejet af kommunen. | ||
Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af nuværende | Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på [[Søndre Kirkegård]] (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade "kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer." <ref name="Sejr"> ''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader, bind I. 1960</ref> | ||
Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af den nuværende banegård i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende. | |||
==Gamle forretninger== | ==Gamle forretninger== | ||
Gennem årene har Ryesgade blandt andet lagt adresse til: Bothillas smørrebørdsforretning i nr. 24, [[Aarhus Amtstidende|Aarhus Amtstidendes]] redaktion i nr. 20, Jørgensens Rejsebureaus | I 1931 var Ryesgade den første gade i Aarhus til at [[Jul i Aarhus|ophænge juleguirlander]] langs gadens længde. | ||
Gennem årene har Ryesgade blandt andet lagt adresse til: Bothillas smørrebørdsforretning i [[Ryesgade 24|nr. 24]], [[Aarhus Amtstidende|Aarhus Amtstidendes]] redaktion i [[Ryesgade 20|nr. 20]], Jørgensens Rejsebureaus Aarhus-kontor i nr. 20, [[SBV|Varehuset SBV]] i [[Ryesgade 18|18]], [[Afholdsrestaurant og konditori Manzana]] i nr. 18, [[James Thomson]]s [[Parkhotel]] i 8[[Ryesgade|nr. 27]]. Endvidere [[Jernbaneapoteket|Jernbanepotheket]] på hjørnet af Ryesgade og [[Fredensgade]] i en nu nedrevet bygning, [[Centralhotellet]] på hjørnet ved Banegårdspladsen, Ritzaus Bureaus Aarhus-kontor (oprettet 1895), [[Tante Lauras Legetøjsforretning]] og [[Axel Kaufmann|Axel Kaufmanns]] konfektionsforretning i nr. 32 (startede 1908). Endelig kan [[Katolsk Vor Frue Kirke]] nævnes som en stadig markant bygning i gaden. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== |