Rådhusparken: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]

'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]

Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer: [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde|Aarhuspigen]], [[Den svangre]] og [[Pigen af 1940]]

[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]

I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

===Forbudt område med skeletter===

[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]

Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".