11.878
redigeringer
Aarhus Brandstation: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation|Den nye brandstation]] på [[Ny Munkegade]] affotograferet på et postkort omkring indvielsen i 1904.]] | |||
'''Aarhus Brandstation''' har til huse på i en bygninge fra 1904 på [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]. | '''Aarhus Brandstation''' har til huse på i en bygninge fra 1904 på [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]. | ||
===Fra sprøjtehus til brandstation=== | |||
I slutningen af 1800-tallet var tiden var løbet fra Aarhus' små sprøjtehuse og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Drivkraften bag oprettelsen af en brandstation var primært [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|brand- og bygningsinspektør Springborg]]. I 1901 sendte Springborg følgende bøn til [[Aarhus Byråd]]: | I slutningen af 1800-tallet var tiden var løbet fra Aarhus' små sprøjtehuse og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Drivkraften bag oprettelsen af en brandstation var primært [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|brand- og bygningsinspektør Springborg]]. I 1901 sendte Springborg følgende bøn til [[Aarhus Byråd]]: | ||
| Linje 7: | Linje 10: | ||
Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kunne dog ikke imødegår Springborgs ønske om en placering på [[Bispetoften]] – området ved [[Musikhuset]] og [[Rådhusparken]]. I stedet anviste udvalget en plads ved [[Christiansgade]] og [[Mørksgade]]. Heller ikke den placering kunne byrådet enes om, og i til sidst faldt valget på en grund ved [[Ny Munkegade]] og [[Thunøgade]], hvor brandvæsnet i forvejen havde et øvelsestårn. | Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kunne dog ikke imødegår Springborgs ønske om en placering på [[Bispetoften]] – området ved [[Musikhuset]] og [[Rådhusparken]]. I stedet anviste udvalget en plads ved [[Christiansgade]] og [[Mørksgade]]. Heller ikke den placering kunne byrådet enes om, og i til sidst faldt valget på en grund ved [[Ny Munkegade]] og [[Thunøgade]], hvor brandvæsnet i forvejen havde et øvelsestårn. | ||
Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund umulig kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise | Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund umulig kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smiths Skole]] - som arkitekt. | ||
Det stejle terræn viste sig at volde andre problemer end det rent æstetiske. Planeringen af den stejle grund blev nemlig dyrere end opførelsen af selve bygningen. Der var også andre udfordringer i forhold til Ny Munkegades stejle karakter. I starten af 1900-tallet var brandvognene endnu hestetrukne, og selvom det kunne gå hurtigt når hestene skulle rykke ud ned ad bakken, var det en anden snak turen gik op ad bakken. | Det stejle terræn viste sig at volde andre problemer end det rent æstetiske. Planeringen af den stejle grund blev nemlig dyrere end opførelsen af selve bygningen. Der var også andre udfordringer i forhold til Ny Munkegades stejle karakter. I starten af 1900-tallet var brandvognene endnu hestetrukne, og selvom det kunne gå hurtigt når hestene skulle rykke ud ned ad bakken, var det en anden snak turen gik op ad bakken. | ||