11.557
redigeringer
Aarhus Brandvæsen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Springborg.jpg|250px|thumb|right|[[Eduard Ludvig Frederik Springborg |Brand- og bygningsinspektør Springborg]] var i 37 år personificeringen af Aarhus Brandvæsen. Ved jubilæer modtog jubilaren da også et signeret billede af brandchefen selv.]] | |||
25. februar 1885 – på [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|brandinspektør Springborg]]s fødselsdag – blev [[Aarhus Brandkorpsforening]] stiftet, og det kommunale brandvæsen som vi kender det i dag, så dermed dagens lys for første gang. | 25. februar 1885 – på [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|brandinspektør Springborg]]s fødselsdag – blev [[Aarhus Brandkorpsforening]] stiftet, og det kommunale brandvæsen som vi kender det i dag, så dermed dagens lys for første gang. | ||
===Skomagervagt i sprøjtehuset=== | ===Skomagervagt i sprøjtehuset=== | ||
I 1870’erne havde Aarhus fået et større [[Sprøjtehuset i Aagade|sprøjtehus]] i [[Aagade]] – i dag nuværende [[Åboulevarden]] – og mindre sprøjtehuse var også oprettet rundt om i byen. Her kunne brandvæsnet opbevare vogne og materiel, men det var først i 1887, at der blev etableret en fast vagt på sprøjtehuset i Aagade. Vagten galt dog kun dagtimerne, og da det ikke var en fuldt lønnet stilling drev brandmændene også skomagervirksomhed fra sprøjtehuset, hvorfor brandvagten fik tilnavnet ’skomagervagten’. Efterhånden som [[Frederiksbjerg]] blev udbygget forsøgte brandinspektør Springborg forgæves at få indført faste vagter på [[Sprøjtehuset|sprøjtehuset]] ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]) ved [[Søndre Kirkegård]] på [[Frederiks Allé]]. | I 1870’erne havde Aarhus fået et større [[Sprøjtehuset i Aagade|sprøjtehus]] i [[Aagade]] – i dag nuværende [[Åboulevarden]] – og mindre sprøjtehuse var også oprettet rundt om i byen. Her kunne brandvæsnet opbevare vogne og materiel, men det var først i 1887, at der blev etableret en fast vagt på sprøjtehuset i Aagade. Vagten galt dog kun dagtimerne, og da det ikke var en fuldt lønnet stilling drev brandmændene også skomagervirksomhed fra sprøjtehuset, hvorfor brandvagten fik tilnavnet ’skomagervagten’. Efterhånden som [[Frederiksbjerg]] blev udbygget forsøgte brandinspektør Springborg forgæves at få indført faste vagter på [[Sprøjtehuset|sprøjtehuset]] ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]) ved [[Søndre Kirkegård]] på [[Frederiks Allé]]. | ||
[[Fil:Sprøjtehuset i Aagade.jpg|350px|thumb|left|[[Sprøjtehuset i Aagade]] med et skomagerskilt ved siden af porten. 'Skomagervagten' som brandvagten blev kaldt, var i funktion indtil [[Aarhus Brandstation|den nye brandstation]] på [[Ny Munkegade]] blev indviet i 1904.]] | |||
===Springborg - Kaptajn, brand- og bygningsinspektør=== | ===Springborg - Kaptajn, brand- og bygningsinspektør=== | ||
| Linje 13: | Linje 17: | ||
Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund umulig kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smith Skole]] - som arkitekt. | Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund umulig kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smith Skole]] - som arkitekt. | ||
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation|Den nye brandstation]] på [[Ny Munkegade]] affotograferet på et postkort omkring indvielsen i 1904.]] | |||
Det stejle terræn viste sig at volde andre problemer end det rent æstetiske. Planeringen af den stejle grund blev nemlig dyrere end opførelsen af selve bygningen. Der var også andre udfordringer i forhold til Ny Munkegades stejle karakter. I starten af 1900-tallet var brandvognene endnu hestetrukne, og selvom det kunne gå hurtigt når hestene skulle rykke ud ned ad bakken, var det en anden snak turen gik op ad bakken. | Det stejle terræn viste sig at volde andre problemer end det rent æstetiske. Planeringen af den stejle grund blev nemlig dyrere end opførelsen af selve bygningen. Der var også andre udfordringer i forhold til Ny Munkegades stejle karakter. I starten af 1900-tallet var brandvognene endnu hestetrukne, og selvom det kunne gå hurtigt når hestene skulle rykke ud ned ad bakken, var det en anden snak turen gik op ad bakken. | ||
| Linje 26: | Linje 32: | ||
Brandstationen blev dog hurtigt endnu mere moderne. Der gik kun fem år fra brandstationens indvielse i 1904 til Aarhus Brandvæsen kunne tage sit første motoriserede køretøj i brug. Det drejede sig om en 19 meter elektrisk drejestige fra Braun, der blev erhvervet for den nette sum af 28.000 kr. – svarende til godt 1.750.000 kr. i dag. Ikke nok med at stigen var en stor udskrivning, var den også usædvanlig dyr i vedligeholdelse, hvorfor brandvæsnet forgæves forsøgte at sælge den igen. | Brandstationen blev dog hurtigt endnu mere moderne. Der gik kun fem år fra brandstationens indvielse i 1904 til Aarhus Brandvæsen kunne tage sit første motoriserede køretøj i brug. Det drejede sig om en 19 meter elektrisk drejestige fra Braun, der blev erhvervet for den nette sum af 28.000 kr. – svarende til godt 1.750.000 kr. i dag. Ikke nok med at stigen var en stor udskrivning, var den også usædvanlig dyr i vedligeholdelse, hvorfor brandvæsnet forgæves forsøgte at sælge den igen. | ||
I 1915 havde brandvæsnet endnu en udskrivning – denne gang på 28.961 kr., da Jyllands første automobilsprøjte | [[Fil:Svenskeren og jubilæumssprøjten.jpg|350px|thumb|left|I 1941 blev brandsprøjten '[[Jubilæumssprøjten]]' indkøbt. Her er det brandchef [[Harald Møller]], brandinspektør V. Petersen og vicebrandchef R. Rasmussen, der beundrer vognen, mens '[[Svenskeren]]' holder i baggrunden.]] | ||
I 1915 havde brandvæsnet endnu en udskrivning – denne gang på 28.961 kr., da Jyllands første automobilsprøjte ’[[Svenskeren]]’ blev indkøbt. ’Svenskeren’ var en Scania-Vabis, der som navnet antyder, var produceret i Sverige og havde en pumpekapacitet på 1.800 liter vand i minuttet. Kort efter blev også ’[[Fynboen]]’ indkøbt. De to brandsprøjter viste sig at være en god investering – faktisk var Svenskeren i brandvæsenets besiddelse indtil 1965, hvor den blev overdraget til Teknisk Museum i Helsingør. Svenskeren og Fynboen gjorde brandvæsnets heste arbejdsløse – i øvrigt lang tid før København, hvor hestene først blev endeligt opgivet i 1930. | |||
Da Svenskerens kunne fejre 25-års jubilæum blev indkøbt endnu en brandsprøjte, der meget passende kunne kaldes Jubilæumssprøjten. Den nye sprøjte, der havde kostet 45.000 kr. havde en pumpekapacitet på 9.000 liter i minuttet og en skumkapacitet på 3.500 liter i minuttet. | Da Svenskerens kunne fejre 25-års jubilæum blev indkøbt endnu en brandsprøjte, der meget passende kunne kaldes [[Jubilæumssprøjten]]. Den nye sprøjte, der havde kostet 45.000 kr. havde en pumpekapacitet på 9.000 liter i minuttet og en skumkapacitet på 3.500 liter i minuttet. | ||
I november 1946 var Jubilæumssprøjten den første til at få installeret Nordeuropas mest moderne radio-telefoni-anlæg, der gjorde, at der nu kunne telefoneres mellem brandbilen og brandstationen i en radius af 70 km. | I november 1946 var Jubilæumssprøjten den første til at få installeret Nordeuropas mest moderne radio-telefoni-anlæg, der gjorde, at der nu kunne telefoneres mellem brandbilen og brandstationen i en radius af 70 km. | ||