11.461
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]] som tidligere var hjemsted for et traktørsted. | '''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], som tidligere var hjemsted for et traktørsted. | ||
[[Fil:Ferdinandspladsen, 1884, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884]] | [[Fil:Ferdinandspladsen, 1884, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884]] | ||
Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian den 8’s bror, [[Prins Frederik Ferdinand|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter. | |||
Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian den 8’s bror, [[Prins Frederik Ferdinand|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter - oprindeligt hed denne Prins Ferdinands Tegneskole. | |||
Prins Frederik Ferdinands tilknytning til Aarhus lå i at han var chef for det aarhusianske dragonregiment. | Prins Frederik Ferdinands tilknytning til Aarhus lå i at han var chef for det aarhusianske dragonregiment. | ||
Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var en af borgerne i Aarhus udflugtssteder når de tog til Riis Skov. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 19. | Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var en af borgerne i Aarhus udflugtssteder når de tog til Riis Skov. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 19. juni 1853 læse følgende opslag ''”Beværtning på Prinds Ferdinands Plads i Riis Skov med Spise- og Drikkevarer af B. B. Thomsen.”'' Forlystelserne og bespisningen holdt til i boder og telte, men i 1863 byggede [[H. A. Thomsen]] en restaurationsbygning. Thomsen solgte i 1877 huset til kommunen som lejede det ud til de efterfølgende restauratører. | ||
I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag. | I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag. | ||
=== Restauratører på Ferdinandspladsen=== | === Restauratører på Ferdinandspladsen=== | ||
I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennem set anmodning nåede de frem til at den hidtidige beboelse var langt fra optimal. Beboerne i bygning boede på loftet hvor de lå ”hulter til bulter mellem hinanden”. Det blev derfor vedtaget at bygningen skulle laves i stand med en ny 2. etage til beboelse. | I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennem set anmodning nåede de frem til at den hidtidige beboelse var langt fra optimal. Beboerne i bygning boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen skulle laves i stand med en ny 2. etage til beboelse. | ||
Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]] som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden. | Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden. | ||
=== Aarhus Borgerlige Skydeselskab=== | === Aarhus Borgerlige Skydeselskab=== | ||
[[Fil:SKydepavillon, 1950, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Skydepavillonen i 1950]] | [[Fil:SKydepavillon, 1950, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|[[Skydepavillonen]] i 1950]] | ||
Efter den sidste restauratør på Ferdinandspladsen var blevet sat ud, gik det stille med livet på pladsen. Den eneste dag på året hvor der var fest på pladsen var når [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] holdt kongeskydning på pladsen. Skydeselskabet havde i 1880 fået lov til at til at opføre en pavillon bag festpladsen. Pavillonen var tegnet af [[Carl Vilhelm Puck]]. I 1924 blev traktørstedet revet ned efter at havde været i brug som husvildebarak i nogle år. Herefter var skydeselskabets pavillon den eneste bebyggelse på pladsen. | |||
Efter den sidste restauratør på Ferdinandspladsen var blevet sat ud, gik det stille med livet på pladsen. Den eneste dag på året, hvor der var fest på pladsen var når [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] holdt kongeskydning på pladsen. Skydeselskabet havde i 1880 fået lov til at til at opføre en [[Skydepavillonen|pavillon]] bag festpladsen. Pavillonen var tegnet af [[Carl Vilhelm Puck]]. I 1924 blev traktørstedet revet ned efter at havde været i brug som husvildebarak i nogle år. Herefter var skydeselskabets pavillon den eneste bebyggelse på pladsen. | |||
I 1960 blev pavillonen bygget om. Der blev nedlagt en veranda som i stedet blev lagt til salen inden for. Pavillonen blev også frisket op med nye farver og lamper. | I 1960 blev pavillonen bygget om. Der blev nedlagt en veranda som i stedet blev lagt til salen inden for. Pavillonen blev også frisket op med nye farver og lamper. | ||
Linje 22: | Linje 26: | ||
== Kilde == | == Kilde == | ||
*”Som Aarhus morede sig” af Bernhardt Jensen fra 1966 | * ”Som Aarhus morede sig” af Bernhardt Jensen fra 1966 | ||
* ”Århus dengang og nu” fra 1972 | * ”Århus dengang og nu” fra 1972 | ||
*Preben Rasmussens Samling | * Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | [[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] |