Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner

3.690 bytes tilføjet ,  18. december 2013
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 32: Linje 32:


[[Fil:jul 1.jpg|300px|thumb|right|Mekaniske udstillinger som elektriske tog trak de julehandlende til butikkerne i 1930'erne]]  
[[Fil:jul 1.jpg|300px|thumb|right|Mekaniske udstillinger som elektriske tog trak de julehandlende til butikkerne i 1930'erne]]  
=== Bjørne, nisser og gaver ===
=== Bjørne og nisser===
Juleudstillinger i butiksruder havde fundet sted i mange år, men også dette udviklede sig i Aarhus i 1930’erne. De første mekaniske juleudstillinger dukkede op i de aarhusianske butiksruder allerede i starten af 1910’erne. I [[Jacob Zeuner|Jacob Zeuners]] boghandel på [[Lille Torv]] kunne der eksempelvis opleves en nikkende klovn, mens der i [[Jul A. Jørgensen|Jul A. Jørgensens]] kaffeforretning i [[Guldsmedgade]] stod en kaffekande, hvis låg løftes og afslørede en dukke.  
Juleudstillinger i butiksruder havde fundet sted i mange år, men også dette udviklede sig i Aarhus i 1930’erne. De første mekaniske juleudstillinger dukkede op i de aarhusianske butiksruder allerede i starten af 1910’erne. I [[Jacob Zeuner|Jacob Zeuners]] boghandel på [[Lille Torv]] kunne der eksempelvis opleves en nikkende klovn, mens der i [[Jul A. Jørgensen|Jul A. Jørgensens]] kaffeforretning i [[Guldsmedgade]] stod en kaffekande, hvis låg løftes og afslørede en dukke.  


I 1930’erme havde de mekaniske vinduesudstillinger spredt sig til resten af Aarhus, og elektriske tog kunne få flokke af drenge til at presse næserne flade mod butiksvinduerne, mens de voksne kunne nyde kunstige snelandskaber og vinkende nisser. En julesøndag i Guldsmedgade 1933 kunne man i et butiksvindue endda opleve tre levende Malajbjørne udlånt af [[Aarhus Zoologisk Have]]. Selvom levende bjørne hørte til sjældenhederne var ”rigtige” nisser blevet moderne og fra sidste halvdel 1930’erne, kunne man i flere af Aarhus’ butikker og gader opleve børn og voksne klædt ud som nisser.
I 1930’erme havde de mekaniske vinduesudstillinger spredt sig til resten af Aarhus, og elektriske tog kunne få flokke af drenge til at presse næserne flade mod butiksvinduerne, mens de voksne kunne nyde kunstige snelandskaber og vinkende nisser. En julesøndag i Guldsmedgade 1933 kunne man i et butiksvindue endda opleve tre levende Malajbjørne udlånt af [[Aarhus Zoologisk Have]]. Selvom levende bjørne hørte til sjældenhederne var ”rigtige” nisser blevet moderne og fra sidste halvdel 1930’erne, kunne man i flere af Aarhus’ butikker og gader opleve børn og voksne klædt ud som nisser.


Ligesom de elektriske tog kunne trække drenge i alle aldre til butiksruderne, var de også et stort hit under juletræet. Det samme var dampmaskiner, tinsoldater og biler. Til pigerne var dukker og tilbehør i alle afskygninger populært, mens en rejsegrammofon stod højt på ønskesedlen hos de unge. Mor kunne ønske sig ting som silkestrømper, lingeri, kimonoer, forklæder og måske endda en symaskine, mens fars pakker tit bestod af manchetskjorter, slips, hatte, kraveskånere eller pyjamasser. Også gavekortet vandt frem i 1930’erne, og i det hele taget er mange af de traditioner, som vi i dag anser som hørende julen til, blevet udviklet i mellemkrigstiden.
===Julegaver til store og små===
Traditionen med at give nytårsgaver er flere hundrede år gammel, men som så mange andre juletraditioner var julegaven noget, der vandt frem i løbet af 1800-tallet. I 1843 blev der i Århus Stiftstidendes annonceret for en julebazar på [[St. Pietro]]s gård på Store Torv – her kunne blandt andet købes: ''” Kobberstik, Lithographier og Bijouterie, alle Slags Guld- og Sølv-arbeider, … Hatte, Kapper, Kraver og Blomster m.m. Kunstsager af Conditorarbeide og Bonbons; - alle Gjenstande særdeles passende til Jule- og Nytaarsgaver.”'' Annoncen giver et meget godt indtryk af populære voksengaver hen mod midten af 1800-tallet.
 
Nu er julen som bekendt børnenes fest, og julegaverne har de sidste 150 år primært været fokuseret omkring børnene. De fleste børn kunne omkring midten af 1800-tallet se frem til én gave juleaften. Det kunne eksempelvis være en træ- eller kludedukke, en lille hestevogn af træ eller en kæphest – gaverne var ofte hjemmelavede. I de mere velstående hjem kunne gaverne være flere og specialfremstillet, som eksempelvis tinsoldater eller endog en dukke med glashoved. Gaveønskerne udviklede sig naturligvis med årene og op i 1930’erne var biler, damplokomotiver og mekanisk legetøj et stort hit blandt drengene. Pigerne skulle stadigt lege små husmødre med dukker dukkehuse og teselskaber. Rejsegrammofoner stod højt på ønskesedlen hos de unge, men mor kunne ønske sig ting som silkestrømper, lingeri, kimonoer, forklæder og måske endda en symaskine. I faderens pakker lå der i 1930'erne tit manchetskjorter, slips, hatte, kraveskånere eller pyjamasser. Også gavekortet vandt frem i 1930’erne, og i det hele taget er mange af de traditioner, som vi i dag anser som hørende julen til, blevet udviklet i mellemkrigstiden.
 
Efter 2. verdenskrig havde plastik sit indtog i legetøjsindustrien, og masseproduceret legetøj kunne nu købes til billige penge. Kombineret med 1960’ernes højkonjunktur betød dette stor fremgang for eksempelvis Mattels Barbie og danske LEGO.
 
Efterhånden som udbredelsen og antallet af gaver til børnene voksede, begyndte flere butikker at føre legetøj i december sammen med deres normale varelager. Dette gjorde sig blandt andet gældende for [[Johs. Gierulff]]s damemanufakturhandel på Store Torv 3, der i 1920’erne indrettede 1. salen til legetøjsafdeling i december. Det var også i slutningen af 1920’erne at deciderede legetøjsbutikker begyndte at dukke op i Aarhus. I 1929 åbnede ’[[Tante Laura]]’ i Ryesgade 31, hvor aarhusianerne de næste 40 år kunne købe legetøj. Antallet af legetøjsbutikker i Aarhus fortsatte med at stige indtil 1955, hvor det toppede med 31 butikker.
 
===Den store forbrugsjul===
Ligesom i dag var der for 150 år siden mange andre ting end gaver, der skulle indkøbes til julen. Fra midten af 1800-tallet begyndte forbrugsjulen, som vi kender den så småt at udvikle sig. Hvis der var råd til det, skulle der også købes julegodter som figner, appelsiner og rosiner og måske endda også lidt rom og nogle cigarer til husfaderen. Aarhus var i denne periode i rivende udvikling – industrier og forretninger skød frem overalt og med den øgede samhandel med resten af verden var vareudvalget konstant stigende. Erhvervsfolk udnyttede muligheden og produkter som julebøger, julepynt og julekort blev udviklet specielt til julehandlen. Samtidigt begyndte byens butikker at arrangere specielle juleudstillinger i butiksruderne for at trække kunder i butikken. Selv efter åbningstid var butiksgaderne i december fyldt, med folk, der kom for at se og ikke mindst blive set. De lysende vinduesudstillinger blev et trækplaster for både lokale og tilrejsende, og [[Søndergade]] og [[Ryesgade]] var i december en populær promenaderute.
 
2. verdenskrig fik sat en midlertidigt stopper for den store forbrugsjul. Vareudvalget var under besættelsen knap, og de mest populære varer var enten rationeret eller helt væk. I 1930’erne havde langt det meste julehandel fundet sted i de sidste to uger op til jul, men under besættelsen måtte aarhusianerne være hurtigt ude, hvis de ville sikre sig de eftertragtede varer. Derfor blev mange juleindkøb gjort allerede i november. Besættelsen og varemangelen blev dermed en af årsagerne til den lange jul, som vi kender den i dag.


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==