11.885
redigeringer
Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl: Forskelle mellem versioner
Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl (vis kildekode)
Versionen fra 28. nov. 2013, 15:16
, 28. november 2013ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med 'Skt. Pauls Gade 31 har i over 100 år været omdrejningspunktet for tusindvis af aarhusianske småbørn. Adressen har siden 26. maj 1892 været hjemsted for børnehaven ...') |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Guldbryllupsasylet 1906.jpg|350px|thumb|right|Guldbryllupsasylet i [[Skt. Pauls Gade]] fotograferet omkring 1906. Det er højst sandsynligt [[Emilie Christine Christensen|Søster Emilie]] til venstre i billedet.]] | |||
[[Skt. Pauls Gade]] 31 har i over 100 år været omdrejningspunktet for tusindvis af aarhusianske småbørn. Adressen har siden 26. maj 1892 været hjemsted for børnehaven '''Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl'''. | [[Skt. Pauls Gade]] 31 har i over 100 år været omdrejningspunktet for tusindvis af aarhusianske småbørn. Adressen har siden 26. maj 1892 været hjemsted for børnehaven '''Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl'''. | ||
| Linje 7: | Linje 9: | ||
Tusindvis af håbefulde mennesker havde taget turen fra landet ind til byen, men kun sjældent blev drømmende om velstand indfriet. Ofte blev både mor og far nødt til at finde arbejde, for at have råd til at bo i byen, og især enlige mødre havde svære kår i 1800-tallets Aarhus, hvor forhutlede børn i gadebilledet ikke var et særsyn. | Tusindvis af håbefulde mennesker havde taget turen fra landet ind til byen, men kun sjældent blev drømmende om velstand indfriet. Ofte blev både mor og far nødt til at finde arbejde, for at have råd til at bo i byen, og især enlige mødre havde svære kår i 1800-tallets Aarhus, hvor forhutlede børn i gadebilledet ikke var et særsyn. | ||
[[Fil:[[Emilie Randrup|Tante Mille]], Guldbryllupsasylet 1942.jpg|300px|thumb|left|[[Tante Mille]] sammen med nogle asylbørn fotograferet i forbindelse med asylets 50 års jubilæum i 1942]] | |||
De første børneasyler i Danmark blev oprettet i København, hvor det i planen for fattigvæsnet i 1799 under § 75 kunne læses følgende: | De første børneasyler i Danmark blev oprettet i København, hvor det i planen for fattigvæsnet i 1799 under § 75 kunne læses følgende: | ||
| Linje 17: | Linje 21: | ||
Da det voksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1891 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|borgmester Vestergaard]], [[Johannes Clausen|Biskop Clausen]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svarer til over 2.000.000 kr. i dag. Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Dalgas|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen|Frimodt-Clausen]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær. | Da det voksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1891 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|borgmester Vestergaard]], [[Johannes Clausen|Biskop Clausen]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svarer til over 2.000.000 kr. i dag. Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Dalgas|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen|Frimodt-Clausen]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær. | ||
[[Fil:Guldbryllupsasylet 1942.jpg|300px|thumb|right|1. søndag i advent i Guldbryllupsasylet [[Den tyske besættelse|under krigen]]]] | |||
===Indvielsen=== | ===Indvielsen=== | ||