6.753
redigeringer
Store Torv: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Markeder
No edit summary |
|||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
[[Fil:Sct. Olufsmarked.jpg|300px|thumb|left|Sct. Olufsmarked mellem Lille Torv, Borgporten og Store Torv. 1868.]]Store Torvs placering i byen har gjort at det ofte har været centrum for begivenheder. Her blev afholdt markeder, som gjorde at ejendommene rundt om torvet var meget attraktive for købmænd og handlende. Torvehandlen kan spores tilbage til middelalderen, hvor Kongen fastsatte regler for hvornår og hvordan markeder skulle finde sted. Køb og salg måtte først ske når kirkeklokkerne begyndte at ringe. Den første del af torvetiden var for lokale forbrugere og den senere var for mellemhandlere og udefrakommende. Boderne stod opstillet efter brancher: slagterne sammen, skomagerne sammen og bagerne sammen. Dette var et forsøg på at fremme konkurrencen blandt de handlende. Torvedag var lørdag og fra 1872 både lørdag og onsdag. Torvedagen lå fra klokken 7-16 om sommeren og fra 8-15 om vinteren. | [[Fil:Sct. Olufsmarked.jpg|300px|thumb|left|Sct. Olufsmarked mellem Lille Torv, Borgporten og Store Torv. 1868.]]Store Torvs placering i byen har gjort at det ofte har været centrum for begivenheder. Her blev afholdt markeder, som gjorde at ejendommene rundt om torvet var meget attraktive for købmænd og handlende. Torvehandlen kan spores tilbage til middelalderen, hvor Kongen fastsatte regler for hvornår og hvordan markeder skulle finde sted. Køb og salg måtte først ske når kirkeklokkerne begyndte at ringe. Den første del af torvetiden var for lokale forbrugere og den senere var for mellemhandlere og udefrakommende. Boderne stod opstillet efter brancher: slagterne sammen, skomagerne sammen og bagerne sammen. Dette var et forsøg på at fremme konkurrencen blandt de handlende. Torvedag var lørdag og fra 1872 både lørdag og onsdag. Torvedagen lå fra klokken 7-16 om sommeren og fra 8-15 om vinteren. | ||
I det 20. århundrede skete torvehandlen fra boder og trækvogne. På torvet blev der handlet med grøn, heste og kvæg. Omkring 1880 fik land- og byslagternes kødtorv også hjemme på Store Torv. Salget af levende dyr skete fra [[ | I det 20. århundrede skete torvehandlen fra boder og trækvogne. På torvet blev der handlet med grøn, heste og kvæg. Omkring 1880 fik land- og byslagternes kødtorv også hjemme på Store Torv. Salget af levende dyr skete fra [[Vesterport]], det senere [[Vesterbro Torv]], og ved [[Spanien]]. | ||
For at kunne få en stadeplads på markedet skulle man betale et beløb til leje af standen. Beløbet blev opkrævet af en politibetjent og gik til borgmesteren. Denne skik holdt frem til 1930’erne, hvor pengene i stedet gik til byens kasse. | For at kunne få en stadeplads på markedet skulle man betale et beløb til leje af standen. Beløbet blev opkrævet af en politibetjent og gik til borgmesteren. Denne skik holdt frem til 1930’erne, hvor pengene i stedet gik til byens kasse. | ||
Ud over de fast markeder om lørdagen, og senere også onsdagen, holdt man også krammarkeder. Disse markeder var en årligt tilbagevendende begivenhed. Det kunne fx være Sct. Peders marked, Sct. Olufs marked eller Hvidrasses markedet. Hvidrasses markedet var, eftersigende, opkaldet efter Hvide Rasmus som blev halshugget på en markedsdag på Store Torv. Sct. Olufs marked var det marked der holdt ved længst op i tiden. Markedet varede i starten af det 18. århundrede 14 dage, men blev senere indskrænket til 8 og herefter 3 dage. Markedet blev helt afskaffet i 1890’erne. | Ud over de fast markeder om lørdagen, og senere også onsdagen, holdt man også krammarkeder. Disse markeder var en årligt tilbagevendende begivenhed. Det kunne fx være Sct. Peders marked, [[Sct. Olufs marked]] eller Hvidrasses markedet. Hvidrasses markedet var, eftersigende, opkaldet efter Hvide Rasmus som blev halshugget på en markedsdag på Store Torv. Sct. Olufs marked var det marked der holdt ved længst op i tiden. Markedet varede i starten af det 18. århundrede 14 dage, men blev senere indskrænket til 8 og herefter 3 dage. Markedet blev helt afskaffet i 1890’erne. | ||
=== Hygiejne === | === Hygiejne === | ||
