6.753
redigeringer
Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Udvindingen af planteolie fra frø, nødder og frugtkerner udgør grundstammen i produktionen på Århus Oliefabrik, i folkemunde kaldet ”oliemøllen”. Foruden planteolien dannes der biprodukter, som er vigtige foderstoffer i landbruget. Da Århus Oliefabrik blev stiftet i 1871 som Aarhus Palmekærnefabrik og året efter tog et nyopført anlæg i Marselisborg Park i brug, var det for at producere oliekager til landbruget ved udpresning af olie fra palmekerner. Olien fandt imidlertid et så stort og givtigt marked i Rusland, at den blev vigtigere end oliekagerne. I 1880’erne byggede selskabet en oliefabrik i Libau (Liepãja) i det nuværende Letland og flyttede det meste af maskineriet derover, hvorefter Århus-fabrikken sygnede hen. | Udvindingen af planteolie fra frø, nødder og frugtkerner udgør grundstammen i produktionen på Århus Oliefabrik, i folkemunde kaldet ”oliemøllen”. Foruden planteolien dannes der biprodukter, som er vigtige foderstoffer i landbruget. Da Århus Oliefabrik blev stiftet i 1871 som Aarhus Palmekærnefabrik og året efter tog et nyopført anlæg i Marselisborg Park i brug, var det for at producere oliekager til landbruget ved udpresning af olie fra palmekerner. Olien fandt imidlertid et så stort og givtigt marked i Rusland, at den blev vigtigere end oliekagerne. I 1880’erne byggede selskabet en oliefabrik i Libau (Liepãja) i det nuværende Letland og flyttede det meste af maskineriet derover, hvorefter Århus-fabrikken sygnede hen. | ||
[[Fil:Aarhus Oliefabrik (Ukendt) 1920.jpg|350px|thumb|right|Slippen med Aarhus Oliefabriks havneanlæg 1920.]] | [[Fil:Aarhus Oliefabrik (Ukendt) 1920.jpg|350px|thumb|right|Slippen med Aarhus Oliefabriks havneanlæg 1920.]] | ||
I 1892 blev selskabet omdannet til Aarhus Oliefabrik Limiteret med et fornyet kapitalgrundlag, og Libau-fabrikken blev skilt ud som selvstændigt selskab. Produktionen blev omlagt til margarineolie på grundlag af kopra (tørrede kokosnøddekerner), sesamfrø, jordnødder og palmekerner. Med kemiingeniør M.C. Holst som teknisk leder blev fabrikkens produktion udvidet kraftigt og forfinet med bl.a. udvikling af nye specialfedtstoffer. I 1893-94 flyttede fabrikken til et nyt, stort og moderne anlæg på [[ | I 1892 blev selskabet omdannet til Aarhus Oliefabrik Limiteret med et fornyet kapitalgrundlag, og Libau-fabrikken blev skilt ud som selvstændigt selskab. Produktionen blev omlagt til margarineolie på grundlag af kopra (tørrede kokosnøddekerner), sesamfrø, jordnødder og palmekerner. Med kemiingeniør M.C. Holst som teknisk leder blev fabrikkens produktion udvidet kraftigt og forfinet med bl.a. udvikling af nye specialfedtstoffer. I 1893-94 flyttede fabrikken til et nyt, stort og moderne anlæg på [[Sukkerhuset]] ved [[Jægergårdsgade]], og i 1915-18 begyndte opførelsen af det anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]], som i nutiden udgør oliefabrikken i Århus. Havneanlægget var bygget til stordrift med et integreret produktionskredsløb, og den vigtigste råvare var oprindelig kopra, men efterhånden blev denne rolle overtaget af sojabønner. | ||
Olieindustrien har længe været præget af en stærk koncentration af produktion og handel på nogle få store, internationale koncerner, og Århus Oliefabrik er en del af dette mønster. Omkring år 1900 og fremefter begyndte Århus Oliefabrik at opkøbe produktionsselskaber og etablere datterfabrikker i udlandet, og der blev oprettet handelsselskaber og handelsstationer i de råstofproducerende lande. I årene 1910-18 var Århus Oliefabrik selv på udenlandske hænder, idet en engelsk industrimand havde aktiemajoriteten. Da disse aktier blev sat til salg i 1918, stod Østasiatisk Kompagni (ØK) med Sojakagefabrikken i København parat til at købe aktiemajoriteten i sin århusianske konkurrent. Men direktøren for Århus Oliefabrik, Martin Lausen, fik på halvandet døgn rejst den nødvendige kapital og købte aktierne tilbage, inden ØK kunne nå at komme til. | Olieindustrien har længe været præget af en stærk koncentration af produktion og handel på nogle få store, internationale koncerner, og Århus Oliefabrik er en del af dette mønster. Omkring år 1900 og fremefter begyndte Århus Oliefabrik at opkøbe produktionsselskaber og etablere datterfabrikker i udlandet, og der blev oprettet handelsselskaber og handelsstationer i de råstofproducerende lande. I årene 1910-18 var Århus Oliefabrik selv på udenlandske hænder, idet en engelsk industrimand havde aktiemajoriteten. Da disse aktier blev sat til salg i 1918, stod Østasiatisk Kompagni (ØK) med Sojakagefabrikken i København parat til at købe aktiemajoriteten i sin århusianske konkurrent. Men direktøren for Århus Oliefabrik, Martin Lausen, fik på halvandet døgn rejst den nødvendige kapital og købte aktierne tilbage, inden ØK kunne nå at komme til. | ||
