Anonym

Aarhus Symfoniorkester: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Aarhus Symfoniorkester (vis kildekode)

Versionen fra 18. nov. 2013, 12:11

15 bytes fjernet ,  18. november 2013
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Århus By-Orkester (Ukendt) 1973.jpg|400px|thumb|left|Indvielse af koncertsal i Kongreshuset med Århus By-Orkester 1973.]]
[[Fil:Århus By-Orkester (Ukendt) 1973.jpg|400px|thumb|left|Indvielse af koncertsal i Kongreshuset med Århus By-Orkester 1973.]]
Indtil åbningen af [[Aarhus Teater|Aarhus Theater]] i år 1900 havde Århus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[Vennelystparken|Vennelyst-Pavillonen]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.  
 
Indtil åbningen af [[Aarhus Teater|Aarhus Theater]] i år 1900 havde Århus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[Vennelyst Pavillonen]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.  


Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Århus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet, samt Aarhus Theaters kapelmester.  
Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Århus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet, samt Aarhus Theaters kapelmester.  
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/12868"