10.897
redigeringer
Kulkrisen i 1947: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"
m (Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt") |
|||
| (10 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Vinteren 1947 slog ikke nogen kulderekorder, og alligevel er det måske den værste vinter i Aarhus’ historie. I starten af 1947 oplevede Aarhus 42 dages konstant frost, samtidig med at vinden ubønhørligt blæste fra øst, hvilket pressede ismasserne sammen i [[Aarhus Havn]]. Den europæiske kulproduktioner var endnu ikke på førkrigsniveau, så brændsel var i forvejen en mangelvare og Danmark var dybt afhængig af oversøiske kulleverancer. | Vinteren 1947 slog ikke nogen kulderekorder, og alligevel er det måske den værste vinter i Aarhus’ historie. I starten af 1947 oplevede Aarhus 42 dages konstant frost, samtidig med at vinden ubønhørligt blæste fra øst, hvilket pressede ismasserne sammen i [[Aarhus Havn]]. Den europæiske kulproduktioner var endnu ikke på førkrigsniveau, så brændsel var i forvejen en mangelvare og Danmark var dybt afhængig af oversøiske kulleverancer. | ||
| Linje 9: | Linje 7: | ||
Men det var ikke kun vejret Aarhus måtte kæmpe imod. | Men det var ikke kun vejret Aarhus måtte kæmpe imod. | ||
Perioden igennem led Aarhus med resten af Jylland under en favorisering af hovedstaden. Flere gange forsøgte centraladministrationen at få kulleverancer destineret til Aarhus omdirigeret til København. I februar blev damperen Silkeborg, som var lastet med koks og cinders til boligopvarmning, sendt til København, og også det amerikanske liberty-skib O.L. Bodenhammer, der var lastet med 10.000 tons kul forsøgte centraladministrationen at få til hovedstaden. Heldigvis for aarhusianerne var O.L. Bodenhammer kommet så langt igennem ismasserne i Aarhusbugten, at det ikke ville vende om. Samtidigt en stor del af statens isbrydere brugt til at få skibe lastet med kul fulgt sikkert til København, hvilket betød at Aarhus i uger var overladt med blot en enkelt mindre isbryder fra staten, hvilket ikke var nok til at holde en sejlrende fri. | Perioden igennem led Aarhus med resten af Jylland under en favorisering af hovedstaden. Flere gange forsøgte centraladministrationen at få kulleverancer destineret til Aarhus omdirigeret til København. I februar blev damperen Silkeborg, som var lastet med koks og cinders til boligopvarmning, sendt til København, og også det amerikanske liberty-skib O.L. Bodenhammer, der var lastet med 10.000 tons kul forsøgte centraladministrationen at få til hovedstaden. Heldigvis for aarhusianerne var O.L. Bodenhammer kommet så langt igennem ismasserne i Aarhusbugten, at det ikke ville vende om. Samtidigt en stor del af statens isbrydere brugt til at få skibe lastet med kul fulgt sikkert til København, hvilket betød at Aarhus i uger var overladt med blot en enkelt mindre isbryder fra staten, hvilket ikke var nok til at holde en sejlrende fri. | ||
=== Is på køkkenborder og kulrapseri på havnen === | === Is på køkkenborder og kulrapseri på havnen === | ||
I januar begyndte de første | I januar begyndte de første husstande at løbe tør for optænding og byens aviser dækkede udviklingen tæt. 10. februar besøgte Århus Stiftstidende en ejendom på [[Nørrebrogade]] 18, hvor 11 lejligheder stod uden varme. I ejendommens baghus boede Fru Emilie Christensen med sin to-årige søn Ernst, der var syg med blærebetændelse og ikke kunne holde sig tør. I lejligheden var temperaturen under frysepunktet, på køkkenbordet lå der is, mens stivfrossent tøj hang på tørresnoren. | ||
I forhuset prøvede Fru Lering at holde varmen under pelse og skind, mens hendes guldfisk og slørhaler var stillet ud ved siden af den lille ovn i køkkenet, så vandet ikke skulle fryse helt til. Sin 11-årige søn havde hun sendt i biografen, så han der kunne holde varmen. | I forhuset prøvede Fru Lering at holde varmen under pelse og skind, mens hendes guldfisk og slørhaler var stillet ud ved siden af den lille ovn i køkkenet, så vandet ikke skulle fryse helt til. Sin 11-årige søn havde hun sendt i biografen, så han der kunne holde varmen. | ||
| Linje 24: | Linje 19: | ||
Under krigen var der blevet set igennem fingre med at aarhusianere ”pillede” løse kul på havnen til at supplere brændselsbeholdningen derhjemme, men under den heftige kulde i starten af 1947 tog rapseriet overhånd. Der blev stjålet kul direkte fra vognene, og meget af det endte på det sorte marked, hvor det kunne købes til overpris. Politiet måtte derfor afspærre området, som blev sat under bevogtning. | Under krigen var der blevet set igennem fingre med at aarhusianere ”pillede” løse kul på havnen til at supplere brændselsbeholdningen derhjemme, men under den heftige kulde i starten af 1947 tog rapseriet overhånd. Der blev stjålet kul direkte fra vognene, og meget af det endte på det sorte marked, hvor det kunne købes til overpris. Politiet måtte derfor afspærre området, som blev sat under bevogtning. | ||
Andre formåede at udnytte situationen, og i byens aviser kunne man se annoncer som: ”Gå ikke og frys! – Gå til H.C. Andersen og find de rette Midler mod Kulden. Stormagasinet på Strøget.” | Andre formåede at udnytte situationen, og i byens aviser kunne man se annoncer som: ''”Gå ikke og frys! – Gå til H.C. Andersen og find de rette Midler mod Kulden. Stormagasinet på Strøget.”'' | ||
Der var mange, som blev syge med lungebetændelse og andre følgesygdomme af kulden, og især i marts oplevede byens hospitaler en stigning i antallet indlæggelser. | Der var mange, som blev syge med lungebetændelse og andre følgesygdomme af kulden, og især i marts oplevede byens hospitaler en stigning i antallet indlæggelser. | ||
=== På kuldeferie === | === På kuldeferie === | ||
| Linje 35: | Linje 30: | ||
=== Kampen mod Københavneriet === | === Kampen mod Københavneriet === | ||
Omkring 1. marts var brændselssituationen i Aarhus ved at være desperat, og også de kommunale el- og gasværker var ved at løbe tør for brændsel. | Omkring 1. marts var brændselssituationen i Aarhus ved at være desperat, og også de kommunale el- og gasværker var ved at løbe tør for brændsel. | ||
Handelsministeriet fik omdirigeret 500 tons kul fra Esbjerg til Aarhus, men disse kul var øremærket belysningsvæsenet, og der var derfor stadigt intet brændsel til boligopvarmningen. Samtidigt svarede de 500 tons kul kun til ca. 3 dages brug. | Handelsministeriet fik omdirigeret 500 tons kul fra Esbjerg til Aarhus, men disse kul var øremærket belysningsvæsenet, og der var derfor stadigt intet brændsel til boligopvarmningen. Samtidigt svarede de 500 tons kul kun til ca. 3 dages brug. | ||
Københavns Belysningsvæsen havde i midlertidigt et større lager brunkul liggende ved Aarhus Havn, som O.L. Bodenhammer fik ordre til at bringe København. [[Aarhus Byråd]] søgte lov til at købe kullene, men fik afslag. Da lastningen var fuldbragt frøs havnen til igen. Bodenhammer lå således indefrosset i Aarhus Havn i flere dage med en last på ca. 9.000 tons brunkul. Igen forsøgte byrådet at få kullet frigivet til brug i Aarhus, men ministeriet nægtede, og en købspris var nu svimlende høj. Til byrådsmødet 6. marts kunne borgmester [[Svend Unmack Larsen|Unmack Larsen]] berette, at: ''”Det syntes, som Aarhus var svigtet af Istjenesten, og der var ikke megen Mening i, at [[Aarhus Kommune|Kommunen]] betaler til denne uden at have Nytte af den. Det var nærmest en Farce, at det Lager af Brunkul, der ligger i Aarhus, skal føres til København, og hvis en Isbryder kommer og henter den, maatte man dog kræve, at den tager et Kulskib med hertil.”'' | Københavns Belysningsvæsen havde i midlertidigt et større lager brunkul liggende ved Aarhus Havn, som O.L. Bodenhammer fik ordre til at bringe København. [[Aarhus Byråd]] søgte lov til at købe kullene, men fik afslag. Da lastningen var fuldbragt frøs havnen til igen. Bodenhammer lå således indefrosset i Aarhus Havn i flere dage med en last på ca. 9.000 tons brunkul. Igen forsøgte byrådet at få kullet frigivet til brug i Aarhus, men ministeriet nægtede, og en købspris var nu svimlende høj. Til byrådsmødet 6. marts kunne borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] berette, at: ''”Det syntes, som Aarhus var svigtet af Istjenesten, og der var ikke megen Mening i, at [[Aarhus Kommune|Kommunen]] betaler til denne uden at have Nytte af den. Det var nærmest en Farce, at det Lager af Brunkul, der ligger i Aarhus, skal føres til København, og hvis en Isbryder kommer og henter den, maatte man dog kræve, at den tager et Kulskib med hertil.”'' | ||
Byrådet blev til mødet enige om følgende udtalelse: ''”Under Hensyn til den for hele Jylland katastrofale Brændselssituation henstiller Byraadet indtrængende til Ministeriet, at det snarest bliver forsøgt at aabne Sejlrenden til Aarhus Havn.”'' | Byrådet blev til mødet enige om følgende udtalelse: ''”Under Hensyn til den for hele Jylland katastrofale Brændselssituation henstiller Byraadet indtrængende til Ministeriet, at det snarest bliver forsøgt at aabne Sejlrenden til Aarhus Havn.”'' | ||
| Linje 55: | Linje 48: | ||
* Jørgen Fink, Når der kommer et skib med kul i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistoriske Udvalg, 1986 | * Jørgen Fink, Når der kommer et skib med kul i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistoriske Udvalg, 1986 | ||
[[Kategori: Det | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Kyst, strand & bugt]] | ||