Paradisgades Skole: Forskelle mellem versioner

Århus Kommune købte i 1859 ejendommen "Gamle Paradis" med henblik på til afløsning af den nedslidte friskole i Grønnegade at bygge en ny og moderne, kommunal friskole til de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalingsskoler eller på de private skoler.Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolernes: færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen.

En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] henover den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 inviedes arkitekt eller måske snarere tømrermester Steinbrenners smukke skolehus, som bygget i to etager af røde mursten og med nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.

Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur, og med plads til otte klasser, fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne, var Paradisgade fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest blev tvunget til sammen med skolen i Valdemarsgade at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.