6.753
redigeringer
Gellerup: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Klan (diskussion | bidrag) m (link sø > Sø) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Gellerupplanen (Ukendt) 1970.jpg|300px|thumb|left|Gellerupplanen 1970. Model af afsnit 3 set fra nordøst. Midt i billedet Skjoldhøjvej.]] | [[Fil:Gellerupplanen (Ukendt) 1970.jpg|300px|thumb|left|Gellerupplanen 1970. Model af afsnit 3 set fra nordøst. Midt i billedet Skjoldhøjvej.]] | ||
I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] Gellerupkomplekset beliggende i Brabrand med i alt 3.000 lejligheder, der kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten Knud Blach | I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] Gellerupkomplekset beliggende i [[Brabrand]] med i alt 3.000 lejligheder, der kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten [[Knud Blach Petersen]], var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af 4 og 8 etagers blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for [[Brabrand Sø]], og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen. | ||
[[Fil:Gellerup (Ukendt) 1970.jpg|300px|thumb|right|Første spadestik til Gellerup Center, i baggrunden Sigrdsvej, 1970.]] | [[Fil:Gellerup (Ukendt) 1970.jpg|300px|thumb|right|Første spadestik til Gellerup Center, i baggrunden Sigrdsvej, 1970.]] | ||
Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik. | Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik. | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Og ved i næste omgang at vedtage en helhedsplan, som skulle forvandle området fra et belastet boligkvarter til en attraktiv bydel, bl.a. ved nedrivning af bygninger, etablering af nyt byggeri med nye boligformer, etablering af virksomheder og ændring af eksisterende udlejningsregler, blev der fra 2007 barslet med massive ændringer af områdets fysiske og sociale karakter. | Og ved i næste omgang at vedtage en helhedsplan, som skulle forvandle området fra et belastet boligkvarter til en attraktiv bydel, bl.a. ved nedrivning af bygninger, etablering af nyt byggeri med nye boligformer, etablering af virksomheder og ændring af eksisterende udlejningsregler, blev der fra 2007 barslet med massive ændringer af områdets fysiske og sociale karakter. | ||
Disse forandringer forventes at kræve store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås således til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og | Disse forandringer forventes at kræve store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås således til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og [[Aarhus Byråd]] ser det som en særskilt opgave at finde ekstern finansiering, ligesom kommunen og Brabrand Boligforening forventes at skaffe ca. halvdelen afbeløbet. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
