Anonym

Venstre: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
231 bytes tilføjet ,  24. september 2013
Linje 15: Linje 15:


=== Venstre-personligheder ===
=== Venstre-personligheder ===
Af andre tidlige venstre-personligheder i Aarhus var [[Ludolph Andreas Christensen|Ludolph A. Christensen]] der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling.
Af andre tidlige venstre-personligheder i Aarhus kan nævnes [[Niels Johan Laursen]], der sad i byrådet fra 1900-1906 og igen fra 1909-1921. Samtidigt blev Laursen gennem Kolding-kredsen i 1910 valgt til folketinget, hvor han sad indtil 1926.
 
I byrådet blev Laursen efterfulgt af [[Ludolph Andreas Christensen|Ludolph A. Christensen]], der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling.


Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Haar-Nielsen]]s (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for [[Magistratsstyre|magistratets]] 5. afdeling, som dengang blandt andet havde ansvaret for [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. Det blev dermed Haar-Nielsen, som kom til at stå i spidsen for den endelig afvikling af [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene i Aarhus]]. Rådmandsposten beholdte han indtil 1985, hvorefter han ikke ønskede at genopstille til byrådet.
Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Haar-Nielsen]]s (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for [[Magistratsstyre|magistratets]] 5. afdeling, som dengang blandt andet havde ansvaret for [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. Det blev dermed Haar-Nielsen, som kom til at stå i spidsen for den endelig afvikling af [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene i Aarhus]]. Rådmandsposten beholdte han indtil 1985, hvorefter han ikke ønskede at genopstille til byrådet.