11.557
redigeringer
Venstre: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med 'Partiet '''Venstre''' blev stiftet i 1870 under navnet ’Det forenede Venstre’. Som navnet antyder, bestod Det forenede Venstre af en række forskellige og ofte politis...') |
No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Ørum – der har lagt navn til [[P.P. Ørums Gade]] - var en markant personlighed, ivrig debattør og indtil 1899, hvor han flyttede til København, var han med til at sætte sit præg på Aarhus. Han havde sin egen homøopatiske lægepraksis og meget af hans arbejde i byrådet bar præg af hans interesse for hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet, hvor han fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket i Stavtrup og kødkontrollen på [[Aarhus Offentlige Slagtehus|byens offentlige slagtehus]]. | Ørum – der har lagt navn til [[P.P. Ørums Gade]] - var en markant personlighed, ivrig debattør og indtil 1899, hvor han flyttede til København, var han med til at sætte sit præg på Aarhus. Han havde sin egen homøopatiske lægepraksis og meget af hans arbejde i byrådet bar præg af hans interesse for hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet, hvor han fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket i Stavtrup og kødkontrollen på [[Aarhus Offentlige Slagtehus|byens offentlige slagtehus]]. | ||
I 1891 og 1892 havde Ørum kortvarigt selskab i byrådet af venstremanden [[Otto F. A. Busse]]. Busse var egentligt københavner, men kom til Aarhus i 1876 som maskinchef hos DSB, hvor han fik sin daglige gang på [[Centralværkstedet]]. I byrådet bistod han som følge af sit erhverv med maskintekniske råd; som eksempelvis ved køb af ny pumpe til vandværket. Senere blev han direktør for DSB’s maskinafdeling. | I 1891 og 1892 havde Ørum kortvarigt selskab i byrådet af venstremanden [[Otto Frederik August Busse|Otto F. A. Busse]]. Busse var egentligt københavner, men kom til Aarhus i 1876 som maskinchef hos DSB, hvor han fik sin daglige gang på [[Centralværkstedet]]. I byrådet bistod han som følge af sit erhverv med maskintekniske råd; som eksempelvis ved køb af ny pumpe til vandværket. Senere blev han direktør for DSB’s maskinafdeling. | ||
=== Venstre-personligheder === | === Venstre-personligheder === | ||
Af andre tidlige venstre-personligheder i Aarhus var [[Ludolph Andreas Christensen|Ludolph A. Christensen]] der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling. | Af andre tidlige venstre-personligheder i Aarhus var [[Ludolph Andreas Christensen|Ludolph A. Christensen]] der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling. | ||
Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Haar-Nielsen]]s (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for [[ | Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Haar-Nielsen]]s (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for [[Magistratsstyre|magistratets]] 5. afdeling, som dengang blandt andet havde ansvaret for [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. Det blev dermed Haar-Nielsen, som kom til at stå i spidsen for den endelig afvikling af [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene i Aarhus]]. Rådmandsposten beholdte han indtil 1985, hvorefter han ikke ønskede at genopstille til byrådet. | ||
=== Kommunesammenlægning gav fremgang === | === Kommunesammenlægning gav fremgang === | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
| 1888-1899 || [[Poul Peter Ørum]] | | 1888-1899 || [[Poul Peter Ørum]] | ||
|- | |- | ||
| 1891-1892 || [[Otto F. A. Busse]] | | 1891-1892 || [[Otto Frederik August Busse|Otto F. A. Busse]] | ||
|- | |- | ||
| 1894-1899 || [[Hans Carl Thorbrøgger]] | | 1894-1899 || [[Hans Carl Thorbrøgger]] | ||
| Linje 116: | Linje 116: | ||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Århus - Byens historie 1870-1945, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998 | |||
* Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995 | |||
* Borgere i Byens Råd, red. Ole Degn og Vagn Dybdahl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1968 | |||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | |||
[[Kategori: Politik]] | |||
