Vennelystparken: Forskelle mellem versioner

Vennelystparken (vis kildekode)

Versionen fra 24. sep. 2013, 10:34

4 bytes fjernet , 24. september 2013

ingen redigeringsopsummering

Stinejensen

6.753

redigeringer

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 '''Vennelystparken''' ligger midt i Århus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Århus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor det under navnet "Folddumperne" lægger grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet er på dette tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men oberst [[Julius Høegh-Guldberg]] lejer i 1824 grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen strækker sig over 25 år, og obersten forpligtiger sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.
-Allerede i [[1830]] åbner parken under navnet "Vennelystparken" for første gang for offentligheden, og det er et ganske andet syn, der på dette tidspunkt møder de århusianske blikke; mudderpølen har forandret sig til et smukt haveanlæg med blomster og træer. Parken udvikler sig til et yndet fristed for hungrende århusianere, der flittigt bruger de grønne områder til stævnemøder, skovture og almindelig fornøjelse. Adgangen til haven gives kun via de til lejligheden opførte indgangsporte, og kommunen og forpagteren ser strengt på de borgere, der måtte hoppe over hegnet, ligesom der i det hele taget opstilles et striks reglement for parkens benyttelse.
+Allerede i 1830 åbner parken under navnet "Vennelystparken" for første gang for offentligheden, og det er et ganske andet syn, der på dette tidspunkt møder de århusianske blikke; mudderpølen har forandret sig til et smukt haveanlæg med blomster og træer. Parken udvikler sig til et yndet fristed for hungrende århusianere, der flittigt bruger de grønne områder til stævnemøder, skovture og almindelig fornøjelse. Adgangen til haven gives kun via de til lejligheden opførte indgangsporte, og kommunen og forpagteren ser strengt på de borgere, der måtte hoppe over hegnet, ligesom der i det hele taget opstilles et striks reglement for parkens benyttelse.
 Da oberstens udlejningsperiode udløber er kommunen ikke interesseret i at overtage driften og vedligeholdelsen af parken, hvorfor der finder en ny forpagtningsrunde sted. I første omgang ved gartner E. Petersen, der opnår tilladelse til at opføre en restaurationsbygning i parken. Denne opføres i 1850, men brænder samme år. Hermed går restaurationstanken dog ikke til grunde; den videreføres under skiftende forhold og lokaler. I 1897 opføres således en ny og imponerende pavillon ved slotsarkitekt Thorvald Jørgensen. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde.