787
redigeringer
TNK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Enhedslisten har ikke nogen lang historie i dansk politik. Enhedslisten blev dannet i 1989, som en landspolitisk valgplatform for venstrefløjspartierne til venstre for SF. ...') |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
Den Rød-Grønne Fællesliste blev repræsenterede i byrådet ved valget i 1986. Listens første medlem var den tidligere VSer [[Leif Gjørtz Christensen]]. Fra 1990 til 1993 var listen repræsenteret med to byrådsmedlemmer, mens man sidenhen har haft et medlem af byrådet. I den seneste periode har folkeskolelærer [[Jette Jensen]] repræsenteret Enhedslistens i byrådet. | Den Rød-Grønne Fællesliste blev repræsenterede i byrådet ved valget i 1986. Listens første medlem var den tidligere VSer [[Leif Gjørtz Christensen]]. Fra 1990 til 1993 var listen repræsenteret med to byrådsmedlemmer, mens man sidenhen har haft et medlem af byrådet. I den seneste periode har folkeskolelærer [[Jette Jensen]] repræsenteret Enhedslistens i byrådet. | ||
==Borgmesteren ude af spillet=== | ===Borgmesteren ude af spillet=== | ||
Enhedslisten var en af medarkitekterne i et af de mest opsigtsvækkende forlig i den nyere politiske historie i Aarhus. I samarbejde med SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, som egentlig var støtteparti for venstreborgmester [[Louise Gade]], indgik Enhedslisten i 2002 et budgetforlig uden om borgmesteren. | Enhedslisten var en af medarkitekterne i et af de mest opsigtsvækkende forlig i den nyere politiske historie i Aarhus. I samarbejde med SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, som egentlig var støtteparti for venstreborgmester [[Louise Gade]], indgik Enhedslisten i 2002 et budgetforlig uden om borgmesteren. | ||
[[Amaliegadeforliget]] blev det historiske forlig døbt. Det fik navn efter LO’s lokaler i Amaliegade, hvor de afgørende forhandlinger havde fundet sted. Forliget betød, at den øverst politiske ansvarlige, borgmester Louise Gade, ikke havde indflydelse på, hvordan kommunens budget blev fordelt. | [[Amaliegadeforliget]] blev det historiske forlig døbt. Det fik navn efter LO’s lokaler i Amaliegade, hvor de afgørende forhandlinger havde fundet sted. Forliget betød, at den øverst politiske ansvarlige, borgmester Louise Gade, ikke havde indflydelse på, hvordan kommunens budget blev fordelt. | ||
De fire partier havde forhandlet i al ubemærkethed, og til trods for deres store politiske forskelle var de nået frem til fælles forståelse og enighed. Udsigten til indflydelse og en stor politisk sejr, fungerede som motivationsfaktor, når de mange store knaster skulle høvles væk. | De fire partier havde forhandlet i al ubemærkethed, og til trods for deres store politiske forskelle var de nået frem til fælles forståelse og enighed. Udsigten til indflydelse og en stor politisk sejr, fungerede som motivationsfaktor, når de mange store knaster skulle høvles væk. | ||
På det første møde i budgetforhandlingerne kunne de fire partier præsenterer en underskrevet budgetaftale for den forbavsede borgmester. Aftalen indebar, at Louise Gade, som havde regnet med bredt forlig med hende for bordenden, blev sammen med Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti reduceret til blot at få indflydelse på fordelingen af midler til emner såsom vedligeholdelse af veje og nye busbaner. | På det første møde i budgetforhandlingerne kunne de fire partier præsenterer en underskrevet budgetaftale for den forbavsede borgmester. Aftalen indebar, at Louise Gade, som havde regnet med bredt forlig med hende for bordenden, blev sammen med Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti reduceret til blot at få indflydelse på fordelingen af midler til emner såsom vedligeholdelse af veje og nye busbaner. |