6.753
redigeringer
Store Torv: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Store Torv ligger mellem [[Lille Torv]] og [[Domkirken]]. | Store Torv ligger mellem [[Lille Torv]] og [[Domkirken]]. | ||
Store Torv opstod omkring 1200, i forbindelse med at Domkirken blev opført. Torvet hed de første århundrede Torvegaden og var gennemgang mellem [[Immervad]] og Domkirken over Lille Torv. Lille Torv, kaldet Torvet og senere Gammeltorv, fungerede som byens centrum. Det var omkring Lille Torv at byens købmænd havde deres gårde. | Store Torv opstod omkring 1200, i forbindelse med at Domkirken blev opført. Torvet hed de første århundrede Torvegaden og var gennemgang mellem [[Immervad]] og Domkirken over Lille Torv. Lille Torv, kaldet Torvet og senere Gammeltorv, fungerede som byens centrum. Det var omkring Lille Torv at byens købmænd havde deres gårde. | ||
| Linje 8: | Linje 7: | ||
=== Rådhuset på Store Torv === | === Rådhuset på Store Torv === | ||
Modsat Borgporten lå [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhuset]] frem til 1859. Rådhuset lå lige op af hovedindgangen til Domkirken, kun adskilt af en smal passage. Rådhuset var et grund-muret hus med tegltag og tjærede gavle. I rådhuset var der både byting, retslokaler og fangehuller i kælderen. Bytinget holdt dog til under åben himmel på Store Torv frem til 1700, med undtagelser af når vejret var for slemt. Hvornår rådhuset helt præcist er bygget ved man ikke, men der har ligget flere forskellige. Det tidligst nævnte rådhus er fra 1462. Omkring 1700 blev der på det daværende råhus udført en gennemgribende renovering og huset fremstod som en ny bygning. I forbindelse med renoveringen kom den første gadebelysning til byen med to tranlygter på rådhuset. På rådhuset holdt min ikke kun byting og retsager, man kunne også holde fester. I den store sal på rådhuset blev ofte holdt bryllupper og borgerballer. | [[Fil:Store torv fra lille torv.jpg|300px|thumb|right|Store Torv set fra Lille Torv. Den hvide bygning foran Domkirken er rådhuset. 1843]]Modsat Borgporten lå [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhuset]] frem til 1859. Rådhuset lå lige op af hovedindgangen til Domkirken, kun adskilt af en smal passage. Rådhuset var et grund-muret hus med tegltag og tjærede gavle. I rådhuset var der både byting, retslokaler og fangehuller i kælderen. Bytinget holdt dog til under åben himmel på Store Torv frem til 1700, med undtagelser af når vejret var for slemt. Hvornår rådhuset helt præcist er bygget ved man ikke, men der har ligget flere forskellige. Det tidligst nævnte rådhus er fra 1462. Omkring 1700 blev der på det daværende råhus udført en gennemgribende renovering og huset fremstod som en ny bygning. I forbindelse med renoveringen kom den første gadebelysning til byen med to tranlygter på rådhuset. På rådhuset holdt min ikke kun byting og retsager, man kunne også holde fester. I den store sal på rådhuset blev ofte holdt bryllupper og borgerballer. | ||
På Store Torv blev de straffe der var idømt byens borgere udført. Dette kunne være piskning, en tur i gabestokken eller hængning. Placeringen gjorde at der ikke var langt for de dømte at gå fra fangehullerne i rådhusets kælder til torvet uden for. Omkring 1600 blev straffene dog flytte uden for byen til [[Galgebakken]]. | På Store Torv blev de straffe der var idømt byens borgere udført. Dette kunne være piskning, en tur i gabestokken eller hængning. Placeringen gjorde at der ikke var langt for de dømte at gå fra fangehullerne i rådhusets kælder til torvet uden for. Omkring 1600 blev straffene dog flytte uden for byen til [[Galgebakken]]. | ||
