Anonym

Aarhus Statsgymnasium: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Aarhus Statsgymnasium (vis kildekode)

Versionen fra 19. sep. 2013, 14:26

99 bytes tilføjet ,  19. september 2013
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Århus Statsgymnasium.jpg|thumb|right|310px|Hovedindgangen, set fra [[Fenrisvej]].]]
[[Fil:Århus Statsgymnasium.jpg|thumb|right|310px|Hovedindgangen, set fra [[Fenrisvej]].]]
Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Århus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Århus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i Århus Amt kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt [[Gravers og Richter|A. Gravers Nielsen og Johan Richter]] førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på [[Fenrisvej]] i Hasle. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Århus og forstadskommunerne skulle klare resten.


Med et tilskud af elever fra Marselisborg Gymnasium begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition".  
'''Aarhus Statsgymnasium''' ligger på [[Fenrisvej]] 33 i 8210 [[Aarhus V]].


[[Statens Kunstfond]] stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes Asger Jorns store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, "Den lange Rejse", på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken "San Giorgio" i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i "Atelier de tapisserie" i Paris.
Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Aarhus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Aarhus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i [[Aarhus Amt]] kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt [[Gravers og Richter|A. Gravers Nielsen og Johan Richter]] førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på Fenrisvej i [[Hasle]]. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Aarhus og forstadskommunerne skulle klare resten.


Århus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men "Amtsgymnasiet i Hasle" så aldrig dagens lys. "Statsgymnasiet" var på linje med [[Aarhus Katedralskole|Katedralen]] og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg]] blevet en fast bestanddel af af århusianernes bybillede.  
Med et tilskud af elever fra [[Marselisborg Gymnasium]] begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition".
 
Statens Kunstfond stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes Asger Jorns store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, ''"Den lange Rejse"'', på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken ''"San Giorgio"'' i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i ''"Atelier de tapisserie"'' i Paris.
 
Aarhus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men ''"Amtsgymnasiet i Hasle"'' så aldrig dagens lys. ''"Statsgymnasiet"'' var på linje med [[Aarhus Katedralskole|Katedralen]] og Marselisborg Gymnasium|Marselisborg blevet en fast bestanddel af af aarhusianernes bybillede.  


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/11554"