6.753
redigeringer
Kooperationen i Århus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed [[Arbejdernes Forbrugsforening]]. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening. Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til [[F.D.B]]., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. | Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed [[Arbejdernes Forbrugsforening]]. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening. Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til [[F.D.B]]., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. | ||
I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB|[Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden. | I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB| [[Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden. | ||
I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger. | I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger. | ||
