Bispetorvet: Forskelle mellem versioner

I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne.  

Byrådet var dog også betænkelig, og man tilbød at købe grundende på Bispetorvet. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegt kolossalt. Der krævedes 900.000 kr. hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor da indsamlingen passerede de 200.000 kr.  

Hovedformålet med at frilægge Domkirken kunne nu sættes i værk og i 1917 blev der udskrevet en konkurrence om den bedste ordning af pladsen. Konkurrencen blev vundet af Th. Havning og H. Mundt, hvis forslag dog ikke straks blev sat i værk. Først i 1921 blev planen gennemført og Bispetorvet anlagt i sin nuværende form.