3.652
redigeringer
Møllevangskolen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) m (Møllevangskolen beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))) |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne i Århus fået løst i hvert fald en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af Fuglebakke-kvarteret gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 30´erne samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved [[Vestre Ringgade]]. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne Alfred Mogensen og H. Salling-Mortensen, der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter [[Den tyske besættelse|besættelsestidens]] ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere, men der skulle gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies 15. februar 1951. | Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne i Århus fået løst i hvert fald en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af Fuglebakke-kvarteret gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 30´erne samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved [[Vestre Ringgade]]. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne Alfred Mogensen og H. Salling-Mortensen, der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter [[Den tyske besættelse|besættelsestidens]] ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere, men der skulle gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies 15. februar 1951. | ||
[[Fil:Møllevangskolen (Ukendt) 1950.jpg|350px|thumb|right|Korridor i normalklassefløj på møllevangsskolen 1950]] | [[Fil:Møllevangskolen (Ukendt) 1950.jpg|350px|thumb|right|Korridor i normalklassefløj på møllevangsskolen 1950]] | ||
"Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående." Således skrev [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var stærkt delte meninger om den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 Draiby som stadsarkitekt, og med Møllevangskolen "på plads" blev det Stadsarkitektens Kontor, som i lang tid fremover kom til at "slå stregerne", når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for | "Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående." Således skrev [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var stærkt delte meninger om den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 Draiby som stadsarkitekt, og med Møllevangskolen "på plads" blev det Stadsarkitektens Kontor, som i lang tid fremover kom til at "slå stregerne", når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970] stod stadsarkitekten således for opførelsen af [[Katrinebjergskolen]], [[Vorrevangskolen]] og [[Frydenlundskolen]] samt for ombygning af og tilbygning til det [[Aarhus amtssygehus|gamle amtssygehus]], som kort efter krigen skulle blive til [[Sct. Anna Gades Skole]]. | ||
Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den 6-kantede aula placeret i fløjens midte. H´ets bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres af to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben. | Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den 6-kantede aula placeret i fløjens midte. H´ets bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres af to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben. | ||
