Nørreport: Forskelle mellem versioner

Historisk set har området først og fremmest været udkørsel til byens marker. Landevejen til Randers blev først anlagt omkring 1760. Dengang og ca. 100 år frem hed gaden ikke Nørre-port, men bestod af tre gadestrækninger med hvert sit navn. Nede fra havnen gik gaden Hav-gyden. På den anden side af Mejlgade lå gaden Fægyden. Fægyden gik frem til den gade, der stadig hedder Studsgade. Mod nord var gaden afgrænset af Studsgades port.

Fægyden fik ikke noget langt liv som gadenavn. Det lugtede simpelthen for meget af ko. Be-boerne fra gaden skrev i Århus Stiftstidende i 1867, at navnet forekom dem ”utilladelig naivt, især i en By, der staar saa høit i Henseende til Smag og Intilligens som Aarhus.” De foreslog i stedet at kalde gaden for Folkegyden, men kommunen slog fast, at det nye navn skulle være Tværgade for strækningen mellem Nørre Allé og havnen.

Der er ikke mange huse tilbage fra dengang, men der ligger et ”Tværgadehus” i Den Gamle By. I det gamle renæssancehus fra 1625 havde bogtrykker Niels Lund fra 1798-1811 trykt og udgivet Århus Stiftstidende. Det blev flyttet til Den Gamle By i 1922.

Navnet Nørreport er ikke så gammelt, som man skulle tro. Det blev opfundet af stadsingeniø-ren og sendt til Aarhusegnens Gade- og Vejnavneudvalg, som vedtog det på et møde den 29. november 1938, inden det gik videre til byrådet. Byrådet var i 1938 i gang med en større oprydning i gadenavnene, og byens politikere ønskede sig navnet Nørreport ”til minde om de gamle Byporte (Studsgades Port og Mejlgades Port og i Analogi med Vester- og Sønder-port).” Der har aldrig ligget en byport der med det navn, men Studsgades Port lå ud for Nør-report 20, hvor Arkitektskolens hovedbygning er.

Nørrebrogade begynder ved krydset og fortsætter op til ringgaden. ’Brogader’ betyder ind-faldsvej (’broen ind til byen’), og gaden fik sit navn i 1868. Det skete på samme byrådsmøde, som gaden uden for Vesterport fik navnet Vesterbrogade, så der ligger en fælles holdning bag de to navne.  

Randersvej begynder i dag ved Ringgaden og går selvfølgelig til Randers. Den havde oprinde-ligt heddet Randers Landevej, men i 1904 fik byens vise fædre den ide, at vejen fra Nørre Boulevard og nordpå skulle være Niels Ebbesens Vej for at fejre nabokøbstadens glorvær-dige søn, der i 1340 huggede hovedet af den kullede holstenske greve (Gerhard 3.) i Randers. I 1939 – i forbindelse med den store navneoprydning i byen – indstillede byrådet, at strækningen nede fra Nørregadekrydset også skulle hedde Niels Ebbesens Vej. Det fik gadens handlende på op på mærkerne. Navnet lugtede af landevej og posten kom forsinket frem, fordi han ikke kunne finde ud af det. Byrådet måtte give sig. Året efter kom Besættelsen, og Kaj Munk gjorde Niels Ebbesen til nationalhelt, hvorfor det forkastede gadenavn måske havde været anderledes populært.