421
redigeringer
Aarhus Festuge: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:1965 prg.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Program for Aarhus Festuge 1965.]] | [[Fil:1965 prg.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Program for Aarhus Festuge 1965.]] | ||
[[Fil:Bernhardt 1965.jpg|400px|thumb|right|Bernhardt Jensens åbningstale ved første Festuge.]] | [[Fil:Bernhardt 1965.jpg|400px|thumb|right|Bernhardt Jensens åbningstale ved første Festuge.]] | ||
===== Startskuddet ===== | ===== Startskuddet ===== | ||
| Linje 14: | Linje 12: | ||
Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben. | Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben. | ||
I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.” | I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.” | ||
[[Fil:B2727.jpg|400px|thumb|left|Den Skandinaviske Ballet på Aarhus Teater, Festugen 1965.]] | |||
Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen. | Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen. | ||
| Linje 20: | Linje 22: | ||
Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at [[Aarhus Kunstmuseum]] udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På [[Svalegangen]] opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens "Ned med kulturen", mens [[Aarhus Teater]] havde urpremiere på den Leif Petersens "En kvinde er en straf" og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den [[Jydske Opera]]. | Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at [[Aarhus Kunstmuseum]] udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På [[Svalegangen]] opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens "Ned med kulturen", mens [[Aarhus Teater]] havde urpremiere på den Leif Petersens "En kvinde er en straf" og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den [[Jydske Opera]]. | ||
===== Festuge 1966 ===== | ===== Festuge 1966 ===== | ||
| Linje 135: | Linje 139: | ||
"Nordisk Hvælv" hed anden del af tretrinsraketten om europæisk kultur fra øst, nord og vest. Åbningen foregik på havnen med en stor event, der rummede både billeder, lys og lyd. Og hed "Du skal passe på din have". Det var nordiske forfattere der dominerede i "Litteratur på scenen", der kunne byde på oplæsning og samtaler med både norske Herbjørg Wassmo og de to svenske forfattere til værk om Olof Palme-mordet. Der traditionel nordisk folkemusik og dansen stod bl.a. grønlandske trommedansere og finske tangodansere for. | "Nordisk Hvælv" hed anden del af tretrinsraketten om europæisk kultur fra øst, nord og vest. Åbningen foregik på havnen med en stor event, der rummede både billeder, lys og lyd. Og hed "Du skal passe på din have". Det var nordiske forfattere der dominerede i "Litteratur på scenen", der kunne byde på oplæsning og samtaler med både norske Herbjørg Wassmo og de to svenske forfattere til værk om Olof Palme-mordet. Der traditionel nordisk folkemusik og dansen stod bl.a. grønlandske trommedansere og finske tangodansere for. | ||
===== Festuge 1992 ===== | |||
Tredje og sidste del af Festuge-trilogien om Europa havde temaet ”Det ny Europa”. Fra England indtog percussionshowet ”Stomp” byen, ”Cirque O” fra Frankrig optrådte for første gang i Skandinavien og fra Berlin kom Deutsche Oper med en imponerende ballet. | |||
Bybusserne ændrede karakter i i [[Aarhus Sporveje]]s og [[Kaospiloterne]]s projekt ”Moving Europe”, hvor 15 bybusser fra andre europæiske lande med hver deres lokale chauffører blev sat ind på forskellige busruter i Aarhus. Det er også Kaospiloterne, der står bag ”Street Agenda”, der betød uventede oplevelser, f.eks. forskellig levende musik, i gaderne, der i øvrigt over alt i midtbyen var overhængt med kulørt tøj på tørresnore. Aarhus-kunstneren [[Hans Oldau Krull]] havde lavet årets plakat. | |||
===== Festuge 1993 ===== | |||
Fra i tre år før at have afgrænset festugens tema til Europa var temaet i 1993 ”Grænseløs” og handlede om kunstens universalitet. På det stort anlagte midnatsmødested Kosmopolitan spillede Björk, Rage Against the Machine og Stone Temple Pilots. Aarhus Kunstmuseum var indtaget af udstillingen ”Strange Hotel”, der viste værker af bl.a. Andy Warhol, Gerhard Ritcher, David Hockney og Roy Lichtenstein. Et andet `hotel´, nemlig performancegruppen Hotel Pro Forma, opførte en moderne billedopera; ”Opera: Orfeo”. The Wooster Group, USA´s førende avantgardeteater, gæstede også byen. | |||
'''<big>Artiklen er endnu under udarbejdelse</big>''' | |||
