Anonym

Trøjborg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Trøjborg (vis kildekode)

Versionen fra 27. aug. 2013, 14:18

14 bytes tilføjet ,  27. august 2013
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|200px|Kort over Trøjborg.  Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]]
[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|200px|Kort over Trøjborg.  Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]]
[[Fil:1905_Trøjborgvej_Willemoesgade.jpg|thumb|250px|Hjørnet af Trøjborgvej og Willemoesgade. Omkr. 1905]]
 
'''Trøjborg''' er en bydel i det nordlige Århus. Området afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. Dog medtager Kommuneatlas Århus<sup>1</sup> også områderne omkring [[Marienlund]], [[Riis Skov]], [[Nordre Kirkegård]] og [[Universitetsparken]] under bydelen Trøjborg (se kortet).
[[Fil:1905_Trøjborgvej_Willemoesgade.jpg|thumb|250px|Hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Willemoesgade]]. Omkr. 1905]]
 
'''Trøjborg''' er en bydel i det nordlige Aarhus. Området afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. Dog medtager Kommuneatlas Århus<sup>1</sup> også områderne omkring [[Marienlund]], [[Riis Skov]], [[Nordre Kirkegård]] og [[Universitetsparken]] under bydelen Trøjborg (se kortet).


Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.  
Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.  
Linje 16: Linje 18:
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.


Første gang det kendes i Århus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).
Første gang det kendes i Aarhus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).


==Lille Paradis og traktørsted==
==Lille Paradis og traktørsted==
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|200px|Århus set fra Riis Skov med traktørsted Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|200px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]
Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem ''Trøjborgkløften'' syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand [[Hartvig Philip Ree]] Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.
 
Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem ''Trøjborgkløften'' syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand [[Hartvig Philip Rée]] Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.
   
   
Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor [[Klintegården]] nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade<sup>2</sup> i 1847 ''Trøjborgtoft'' og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.
Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor [[Klintegården]] nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade<sup>2</sup> i 1847 ''Trøjborgtoft'' og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/10723"