Anonym

Elektricitet i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med 'I slutningen af 1880’erne kunne aarhusianerne for første gang opleve elektrisk lys, da jernbaneterrænet bag banegården blev oplyst af et hav af glødepærer. Lyset fra ...')
 
No edit summary
Linje 22: Linje 22:
=== Fangers problemer ===
=== Fangers problemer ===
I centrum for udvidelserne sad Jens Rudolf Fanger. Han var fra selskabets oprettelse formand for bestyrelsen og samtidig fra 1950-54 rådmand for de kommunale værker. Fanger var som bestyrelsesformand og rådmand dybt involveret i den store udvidelse af Midtkraft, som fandt sted i begyndelse af 1950erne. Byggeriet var ramt af tekniske og økonomiske vanskeligheder med betydelige budgetoverskridelser, og det gik Fanger på. Kritikken af Fangers dispositioner var en medvirkende årsag til, at han ikke genopstillede til byrådet i 1954, og at han samtidig nedlagde alle sine politiske tillidsposter. Han forblev dog som formand for Midtkraft frem til sin død i 1958, men fungerede heller ikke her de sidste par år.  
I centrum for udvidelserne sad Jens Rudolf Fanger. Han var fra selskabets oprettelse formand for bestyrelsen og samtidig fra 1950-54 rådmand for de kommunale værker. Fanger var som bestyrelsesformand og rådmand dybt involveret i den store udvidelse af Midtkraft, som fandt sted i begyndelse af 1950erne. Byggeriet var ramt af tekniske og økonomiske vanskeligheder med betydelige budgetoverskridelser, og det gik Fanger på. Kritikken af Fangers dispositioner var en medvirkende årsag til, at han ikke genopstillede til byrådet i 1954, og at han samtidig nedlagde alle sine politiske tillidsposter. Han forblev dog som formand for Midtkraft frem til sin død i 1958, men fungerede heller ikke her de sidste par år.  


=== Sod, støv og ingen olympiade ===
=== Sod, støv og ingen olympiade ===
[[Fil:midtkraft.jpg|200px|thumb|right|Midtkraft under anklage. Støv, røg og sod kunne være generende for midtbyens beboere, og så er det jo en fordel at have kost og fejeblad ved hånden. Fotograf Ib Rahbek-Clausen 04.1957. Original i Aarhus Stiftstidendes Billedsamling, Erhvervsarkivet, leveret af Aarhus Stadsarkiv.]]
Midtkraft kunne normalt stå inde for en stabil forsyning, men der var uheld i ny og næ. I sommeren 1952 sad mange aarhusianere klistret til radioen for at høre seneste nyt fra de olympiske lege i Helsingfors. Udsendelsen var kun lige begyndt, da belysningsnettet over hele Aarhus og omegn svigtede. Efter trekvarters fejlfinding lykkedes det endeligt at løse problemet, men da var OL-udsendelsen til stor irritation for mange for længst slut.  
Midtkraft kunne normalt stå inde for en stabil forsyning, men der var uheld i ny og næ. I sommeren 1952 sad mange aarhusianere klistret til radioen for at høre seneste nyt fra de olympiske lege i Helsingfors. Udsendelsen var kun lige begyndt, da belysningsnettet over hele Aarhus og omegn svigtede. Efter trekvarters fejlfinding lykkedes det endeligt at løse problemet, men da var OL-udsendelsen til stor irritation for mange for længst slut.  
Aarhusianerne blev efterhånden også godt trætte af de massive skyer af sod, røg og støv, som værket ved bestemte vindretninger sendte ind over midtbyen. Værket forsøgte gennem forskellige tiltag at begrænse forureningen, og bedre blev det da også, men byen slap først af med forureningskilden, da Aarhus Elværk blev lukket i 1994-95. Produktionen blev flyttet til Studstrupværket, som havde eksisteret siden 1968 og efterhånden havde overtaget en stor del af Aarhus Elværks opgaver.
Aarhusianerne blev efterhånden også godt trætte af de massive skyer af sod, røg og støv, som værket ved bestemte vindretninger sendte ind over midtbyen. Værket forsøgte gennem forskellige tiltag at begrænse forureningen, og bedre blev det da også, men byen slap først af med forureningskilden, da Aarhus Elværk blev lukket i 1994-95. Produktionen blev flyttet til Studstrupværket, som havde eksisteret siden 1968 og efterhånden havde overtaget en stor del af Aarhus Elværks opgaver.
787

redigeringer