11.873
redigeringer
Aarhus Hovedbanegård: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:1862 banegaard.jpg|300px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | [[Fil:1862 banegaard.jpg|300px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | ||
Den 3. september | Den 3. september 1862, blev Aarhus Banegård indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
[[Fil:1905 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | [[Fil:1905 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | ||
Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[M.P. Bruuns Bro]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i | Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[M.P. Bruuns Bro]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874. | ||
Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[F.J. Christian Jensen|F. J. Christian Jensens]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850. | Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[F.J. Christian Jensen|F. J. Christian Jensens]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850. | ||
Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over åen. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. | Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. | ||
=== Den anden banegårdsbygning === | === Den anden banegårdsbygning === | ||