812
redigeringer
Bryggeriet Ceres: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Reklame - Fotograf Ukendt. kasse 64.jpg|400px|thumb|right|Bryggeriet Ceres. Bomærke for Bryggeriet Ceres. Kunstner og år ukendt i bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkivet.]] | [[Fil:Reklame - Fotograf Ukendt. kasse 64.jpg|400px|thumb|right|Bryggeriet Ceres. Bomærke for Bryggeriet Ceres. Kunstner og år ukendt i bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkivet.]] | ||
== Grundlæggelsen af Bryggeriet Ceres == | |||
I 1856 mødes tre af byens forretningsdrivende, købmand og brændevinshandler [[Malthe Conrad Lottrup]] samt apotekerne [[Niels Schack Aagaard]] og [[Knud Reddelien]] for at diskutere et interessant projekt. Resultatet af mødet blev, at de tre mænd blev enige om at etablere Aarhus’ første bryggeri til fremstilling af bayersk øl, der i disse år, måske som følge af de mange udenlandske soldaters indkvartering i byen de foregående år, så småt var begyndt at fortrænge de traditionelle øltyper som hvidtøl. Bryggeriet fik navnet Ceres efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed. | I 1856 mødes tre af byens forretningsdrivende, købmand og brændevinshandler [[Malthe Conrad Lottrup]] samt apotekerne [[Niels Schack Aagaard]] og [[Knud Reddelien]] for at diskutere et interessant projekt. Resultatet af mødet blev, at de tre mænd blev enige om at etablere Aarhus’ første bryggeri til fremstilling af bayersk øl, der i disse år, måske som følge af de mange udenlandske soldaters indkvartering i byen de foregående år, så småt var begyndt at fortrænge de traditionelle øltyper som hvidtøl. Bryggeriet fik navnet Ceres efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
At det var gode år for bryggeriet vidner opførelsen af den nye hovedbygning om. I 1866 opførte M.C. Lottrup [[Hovedbygningen]] i sin første skikkelse, og her indretter han blandt andet sin private bolig. Hovedbygningen var bygget i historicistisk stil og kom til at rumme bryggeriets administration. Bygningen udvidedes i 1887 og blev i den forbindelse dekorativt udsmykket med inspiration fra antik arkitektur. | At det var gode år for bryggeriet vidner opførelsen af den nye hovedbygning om. I 1866 opførte M.C. Lottrup [[Hovedbygningen]] i sin første skikkelse, og her indretter han blandt andet sin private bolig. Hovedbygningen var bygget i historicistisk stil og kom til at rumme bryggeriets administration. Bygningen udvidedes i 1887 og blev i den forbindelse dekorativt udsmykket med inspiration fra antik arkitektur. | ||
== Overdragelsen til L. C. Meulengracht == | |||
I november 1870 døde M. C. Lottrup blot 55 år gammel. Inden da havde han kaldt sin nevø, [[Laurits Christian Meulengracht]] hjem fra London og inddraget ham i virksomhedens drift. | I november 1870 døde M. C. Lottrup blot 55 år gammel. Inden da havde han kaldt sin nevø, [[Laurits Christian Meulengracht]] hjem fra London og inddraget ham i virksomhedens drift. | ||
Lottrup havde indgående kendskab Meulengrachts handelstalenter. Udover familierelationerne havde Meulengracht som 15-årig stået i lære ved Lottrup, og efter endt uddannelse i København og London stod han således godt rustet, da han den 1. januar 1871 overtog bryggeriet. | Lottrup havde indgående kendskab Meulengrachts handelstalenter. Udover familierelationerne havde Meulengracht som 15-årig stået i lære ved Lottrup, og efter endt uddannelse i København og London stod han således godt rustet, da han den 1. januar 1871 overtog bryggeriet. | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
Byggelysten fortsatte, og gårdspladsmiljøet omkring [[hovedbygningen]] blev efterhånden færdiggjort med en række mindre bygninger. I 1887-88 var man nået til det sidste større projekt – udvidelsen af [[hovedbygningen]] og opførelsen af et endnu nyt malteri ud mod Thorvaldsensgade. Det er senere blevet revet ned. | Byggelysten fortsatte, og gårdspladsmiljøet omkring [[hovedbygningen]] blev efterhånden færdiggjort med en række mindre bygninger. I 1887-88 var man nået til det sidste større projekt – udvidelsen af [[hovedbygningen]] og opførelsen af et endnu nyt malteri ud mod Thorvaldsensgade. Det er senere blevet revet ned. | ||
== Østjydske Bryggerier A/S == | |||
L. C. Meulengratch levede i et barnløst ægteskab med Ingeborg Christiane Meulengratch, som var datter af bryggeriets grundlægger, M. C. Lottrup. | L. C. Meulengratch levede i et barnløst ægteskab med Ingeborg Christiane Meulengratch, som var datter af bryggeriets grundlægger, M. C. Lottrup. | ||
| Linje 68: | Linje 68: | ||
=== Fra hest til biler === | === Fra hest til biler === | ||
Nu kunne moderniseringen af bryggeriet fortsætte og i midten af 1920’erne udskiftes mange af de gamle maskiner med ny teknologi, aftapperiet bliver fornyet mens de gamle træfade i lagerkældrene blev erstattet af aluminiumstanke. Det betød bl.a. at mange af bryggeriets | Nu kunne moderniseringen af bryggeriet fortsætte og i midten af 1920’erne udskiftes mange af de gamle maskiner med ny teknologi, aftapperiet bliver fornyet mens de gamle træfade i lagerkældrene blev erstattet af aluminiumstanke. Det betød bl.a. at mange af bryggeriets bødkere måtte finde andre funktioner. [[Fil:Ceres Bryggerierne AS (Ukendt) 1925.jpg |300px|thumb|left|Ceres Bryggerierne A/S. Bryggeriets ældste bilpark anskaffet omkring året 1925.]] | ||
Mere synligt for byens borgere var den gennemgribende ændring på distributionssiden. De populære hestekøretøjer og bryggerhestene blev udskiftet med en moderne bilpark med store slagsbiler, og ved udgangen af 1924 var der kun 8 bryggerheste tilbage i staldene. I 1925 | Mere synligt for byens borgere var den gennemgribende ændring på distributionssiden. De populære hestekøretøjer og bryggerhestene blev udskiftet med en moderne bilpark med store slagsbiler, og ved udgangen af 1924 var der kun 8 bryggerheste tilbage i staldene. I 1925 afvikles ølhandlerleddet og Ceres overtog selv distributionen af øllet i byen og den nærmeste omegn. Samtidig benyttede man lejligheden til at sælge de sidste heste og i stedet indsætte seks nye store salgsbiler. Der kom moderne tempo over distributionen, og bryggeriet kunne nå kunderne hurtigere og længere væk. Flere beklagede sig efterfølgende over at de store bryggerheste savnedes i bybilledet, og bryggeriet delte også savnet, men forretningsmæssige hensyn måtte nu engang komme i første række. | ||
== Mineralvandsfabrikken Ceres == | |||
Noget af det første som den nyudnævnte direktør Viggo Bie sætter i værk er anlæggelsen af en ny og selvstændig afdeling for mineralvand i 1926 - med eget personale og egne salgsbiler. Afdelingen havde en beskeden opstart, men voksede i løbet af nogle få år til provinsens stør-ste. [[Mineralvandsfabrikken Ceres]] blev anlagt i den store hvælvede kælder i bryggeriets ældste bygning fra 1856, og her var der også i en længere årrække plads til de løbende udvi-delser, som den stigende produktion nødvendiggjorde. | Noget af det første som den nyudnævnte direktør Viggo Bie sætter i værk er anlæggelsen af en ny og selvstændig afdeling for mineralvand i 1926 - med eget personale og egne salgsbiler. Afdelingen havde en beskeden opstart, men voksede i løbet af nogle få år til provinsens stør-ste. [[Mineralvandsfabrikken Ceres]] blev anlagt i den store hvælvede kælder i bryggeriets ældste bygning fra 1856, og her var der også i en længere årrække plads til de løbende udvi-delser, som den stigende produktion nødvendiggjorde. | ||
I løbet af 1950erne blev kælderlokalerne for trænge og i 1954 kunne en ny og moderne mine-ralvandsfabrik tages i brug. Alt var automatiseret på den nye fabrik, og her kunne man frem-stille hele 100.000 flasker sodavand i døgnet, | I løbet af 1950erne blev kælderlokalerne for trænge og i 1954 kunne en ny og moderne mine-ralvandsfabrik tages i brug. Alt var automatiseret på den nye fabrik, og her kunne man frem-stille hele 100.000 flasker sodavand i døgnet, | ||
| Linje 79: | Linje 79: | ||
[[Fil:Ceresbygningerne 1942, ukendt fotograf, Kasse 57.jpg|400px|thumb|right|Bryggeriet Ceres. Et view over Silkeborgvej og bryggeriet Ceres med den smukke Ringgadebro i baggrunden. Fotograf ukendt, 1942 i bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkivet.]] | [[Fil:Ceresbygningerne 1942, ukendt fotograf, Kasse 57.jpg|400px|thumb|right|Bryggeriet Ceres. Et view over Silkeborgvej og bryggeriet Ceres med den smukke Ringgadebro i baggrunden. Fotograf ukendt, 1942 i bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkivet.]] | ||
== 75 års jubilæum og jubilæumsskrift == | |||
I anledningen af Ceres 75-års jubilæum i 1931 blev der udgivet en jubilæumsbog om | I anledningen af Ceres 75-års jubilæum i 1931 blev der udgivet en jubilæumsbog om virksomhedens historie. Bogen indeholder udover en udførlig beskrivelse af de virksomhedens første 75 år også en detaljeret og ganske interessant gennemgang af virksomhedens produktionsapparat og bygninger anno 1931. Bogen er den seneste samlede fremstilling af Ceres historie. | ||
=== Drik jysk øl i Jylland === | === Drik jysk øl i Jylland === | ||
| Linje 89: | Linje 89: | ||
Det var den legendariske brygmester og mangeårige direktør for Ceres [[Vagn Klæbel]], der i begyndelsen af 1950erne fandt på at give Østjydske Bryggeriers tre pilsnere fra bryggerierne i henholdsvis Horsens, Vejle og Aarhus det fælles samlende navn ’Toppilsner’. | Det var den legendariske brygmester og mangeårige direktør for Ceres [[Vagn Klæbel]], der i begyndelsen af 1950erne fandt på at give Østjydske Bryggeriers tre pilsnere fra bryggerierne i henholdsvis Horsens, Vejle og Aarhus det fælles samlende navn ’Toppilsner’. | ||
=== | === Gaveregn fra jubilæren === | ||
Ceres fyldte 100 år i 1956. Det blev fejret i [[Aarhus-hallen]] med mere end 700 gæster. Bryggeriet gav i den anledning gaver til byen for 1/4 mill. kr. [[Aarhus Idrætspark]] fik et mo-derne lysanlæg, således sporten fik bedre forhold i vinterhalvåret, og man sponsorerede også en film, der skulle gavne turisme i Aarhus. | Ceres fyldte 100 år i 1956. Det blev fejret i [[Aarhus-hallen]] med mere end 700 gæster. Bryggeriet gav i den anledning gaver til byen for 1/4 mill. kr. [[Aarhus Idrætspark]] fik et mo-derne lysanlæg, således sporten fik bedre forhold i vinterhalvåret, og man sponsorerede også en film, der skulle gavne turisme i Aarhus. | ||
Samme år tog bryggeriet navneforandring fra Østjydske Bryggerier til Ceresbryggerierne A/S. Det betød, at de to andre bryggerier i Horsens og Vejle blev samlet under Ceresparaplyen, og man kunne få en mere ensartet markedsføring af ens produkter. | Samme år tog bryggeriet navneforandring fra Østjydske Bryggerier til Ceresbryggerierne A/S. Det betød, at de to andre bryggerier i Horsens og Vejle blev samlet under Ceresparaplyen, og man kunne få en mere ensartet markedsføring af ens produkter. | ||
| Linje 96: | Linje 96: | ||
Med halvtredserne og tresserne fulgte nogle gode år for virksomheden. Mens mineralvands-produktionen i disse år blev stærkt udvidet moderniseredes og udvidedes produktionen af øl således, at virksomheden blandt andet i foråret 1950 installerede to helautomatiske Pasteuri-seringsapparater fra ’Nybo og Nielsen’ samt en Etiketteringsmaskine fra ’Althuon og Nielsen’ i aftapperiet. I 1957 installerede man desuden moderne tappemaskiner. I 1967 kunne bryggeriet indvie det nye markante bryghus med vinduer ud mod Silkeborgvej. Nu kunne Ceres producere ca. 5.000,000 hektoliter øl om året svarende til 680.000 flasker i døgnet. | Med halvtredserne og tresserne fulgte nogle gode år for virksomheden. Mens mineralvands-produktionen i disse år blev stærkt udvidet moderniseredes og udvidedes produktionen af øl således, at virksomheden blandt andet i foråret 1950 installerede to helautomatiske Pasteuri-seringsapparater fra ’Nybo og Nielsen’ samt en Etiketteringsmaskine fra ’Althuon og Nielsen’ i aftapperiet. I 1957 installerede man desuden moderne tappemaskiner. I 1967 kunne bryggeriet indvie det nye markante bryghus med vinduer ud mod Silkeborgvej. Nu kunne Ceres producere ca. 5.000,000 hektoliter øl om året svarende til 680.000 flasker i døgnet. | ||
== Fusioner og nye koncernnavne == | |||
Efter nogle fremgangrige år kom selskabet i begyndelsen af halvfjerdserne i økonomiske | Efter nogle fremgangrige år kom selskabet i begyndelsen af halvfjerdserne i økonomiske problemer, som resulterede i at ejerskabet overgik til andre danske bryggerier med De Forenede Bryggerier i spidsen. I 1976 indgik Ceres, grundet vigende salgstal, i en fusion med Thor i Randers og Urban i Aalborg under navnet Jyske Bryggerier. Det var en fusion, der tidligere havde syntes utænkelig grundet bryggeriernes stærkt lokale forankring, men det lokale var i opbrud, og forretningen måtte sikres. | ||
I 1989 blev Jyske Bryggerier enige med Faxe Bryggeri om en sammenlægning. Det skete for at styrke bryggeriernes konkurrenceevne indlands såvel som udlands. Navnet på bryggeriet blev Faxe Jyske A/S. Kort tid efter sammenlægningen og i forbindelse med at direktøren for Jyske Bryggerier gik på pension i 1990 blev den øverste administrative ledelse af Faxe Jyske flyttet fra Aarhus til Faxe. I 1992 ændredes virksomhedens navn til Bryggerigruppen A/S og i 1998 gik man på Børsen. | I 1989 blev Jyske Bryggerier enige med Faxe Bryggeri om en sammenlægning. Det skete for at styrke bryggeriernes konkurrenceevne indlands såvel som udlands. Navnet på bryggeriet blev Faxe Jyske A/S. Kort tid efter sammenlægningen og i forbindelse med at direktøren for Jyske Bryggerier gik på pension i 1990 blev den øverste administrative ledelse af Faxe Jyske flyttet fra Aarhus til Faxe. I 1992 ændredes virksomhedens navn til Bryggerigruppen A/S og i 1998 gik man på Børsen. | ||
| Linje 104: | Linje 104: | ||
=== Eksport og ekspansion i udlandet === | === Eksport og ekspansion i udlandet === | ||
Ceres har haft en lang tradition for at eksportere øl. I mange år har bryggeriets øl-produkter været blandt de mest populære importøl i Italien. Foruden store markedsandele i Italien var Bryggerigruppen også velkonsolideret i Baltikum, og i perioden 1999-2001 købte | Ceres har haft en lang tradition for at eksportere øl. I mange år har bryggeriets øl-produkter været blandt de mest populære importøl i Italien. Foruden store markedsandele i Italien var Bryggerigruppen også velkonsolideret i Baltikum, og i perioden 1999-2001 købte Bryggerigruppen to større litauiske bryggerier, AB Vilnius Tauras og Kalnapilis AB. | ||
I 2004 ekspanderes Bryggerigruppen i Letland ved at købe først CIDO Grupa, den største pro-ducent af læskedrikke og Lacplesa Alus A/S, som producerede øl. | I 2004 ekspanderes Bryggerigruppen i Letland ved at købe først CIDO Grupa, den største pro-ducent af læskedrikke og Lacplesa Alus A/S, som producerede øl. | ||
| Linje 113: | Linje 113: | ||
Med et stigende aktivitetsniveau i udlandet ændrede Bryggerigruppen i 2005 navn til det mere internationalt klingende Royal Unibrew. | Med et stigende aktivitetsniveau i udlandet ændrede Bryggerigruppen i 2005 navn til det mere internationalt klingende Royal Unibrew. | ||
== Ceres lukker == | |||
Et mundheld indenfor forretningsverdenen siger, at enten spiser man sine konkurrenter, eller også bliver man selv spist. Det sidste var tilfældet for Ceres i 2008. Gennem historien havde Ceres være med til at opkøbe og fusionere sig til flere markedsandele rundt om i flere jyske købstæder for derefter at lukke produktionen, og nu var turen altså kommet til Ceres og Aar-hus. | Et mundheld indenfor forretningsverdenen siger, at enten spiser man sine konkurrenter, eller også bliver man selv spist. Det sidste var tilfældet for Ceres i 2008. Gennem historien havde Ceres være med til at opkøbe og fusionere sig til flere markedsandele rundt om i flere jyske købstæder for derefter at lukke produktionen, og nu var turen altså kommet til Ceres og Aar-hus. | ||
Den internationale finanskrise tærede på Royal Unibrews kapital, og man besluttede derfor i 2008 at stoppe produktionen på Ceres og frasælge grunden. | Den internationale finanskrise tærede på Royal Unibrews kapital, og man besluttede derfor i 2008 at stoppe produktionen på Ceres og frasælge grunden. | ||
28. november 2008 blev det sidste øl brygget på Ceres, og efter 152 års ølbrygning var det endegyldigt slut, og den indenlandske produktion koncentreredes nu udelukkende på bryggerierne Albani og Faxe. Dette efterlod Ceresgrunden tilbage uden noget formål. | 28. november 2008 blev det sidste øl brygget på Ceres, og efter 152 års ølbrygning var det endegyldigt slut, og den indenlandske produktion koncentreredes nu udelukkende på bryggerierne Albani og Faxe. Dette efterlod Ceresgrunden tilbage uden noget formål. | ||
== CeresByen - mod nye tider == | |||
Efter et par år uden liv i på [[Ceres]] blev det besluttet, at der på den 140.000 kvadratmeter store grund skulle etableres en helt ny bydel [[CeresByen]] med boliger, erhvervslokaler, butikker samt uddannelsesinstitutioner. Royal Unibrew er fortsat ejer af en del af grunden, mens en anden del er frasolgt til det aalborgbaserede entreprenørfirma A. Enggaard. | Efter et par år uden liv i på [[Ceres]] blev det besluttet, at der på den 140.000 kvadratmeter store grund skulle etableres en helt ny bydel [[CeresByen]] med boliger, erhvervslokaler, butikker samt uddannelsesinstitutioner. Royal Unibrew er fortsat ejer af en del af grunden, mens en anden del er frasolgt til det aalborgbaserede entreprenørfirma A. Enggaard. | ||