812
redigeringer
Bryggeriet Ceres: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Det var ikke kun hvad angår aarhusianernes ganer at de tre initiativrige partnere var fremsynede. De var det også med hensyn til placeringen af deres nye virksomhed. Den blev opført på det sted, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes. | Det var ikke kun hvad angår aarhusianernes ganer at de tre initiativrige partnere var fremsynede. De var det også med hensyn til placeringen af deres nye virksomhed. Den blev opført på det sted, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes. | ||
I 1856 var dette et godt stykke uden for bygrænsen ved [[Vesterport]], og mens de store virksomheder i byens midte blev mere og mere indeklemte i takt med at Aarhus voksede, var til-kørselsforholdende og udvidelsesmulighederne gode. | I 1856 var dette et godt stykke uden for bygrænsen ved [[Vesterport]], og mens de store virksomheder i byens midte blev mere og mere indeklemte i takt med at Aarhus voksede, var til-kørselsforholdende og udvidelsesmulighederne gode. | ||
[[Fil:Ceres_første_bygninger.jpg|500px|thumb|right|Bryggeriet Ceres. Tegning af de første bygninger på Ceres.]] | |||
En anden væsentlig grund til bryggeriet placering var, at [[Aarhus Å]] forsynede bryggeriet med vand, og at den forholdsvise høje beliggenhed betød, at der kunne bygges svale lagerlokaler ind i skråningen. På den måde undgik man at udgrave til en egentlig kælder men med alle de fordele et køligt lokale ville give samtidig med, at man ikke ville få nogen problemer med grundvandet. De store omkringliggende markarealer betød desuden, at bryggeriet i de første år kunne være selvforsynende med byg til fremstillingen af øl. Brygningen foregik dengang pr. håndkraft, og der blev ikke brygget hver dag. | En anden væsentlig grund til bryggeriet placering var, at [[Aarhus Å]] forsynede bryggeriet med vand, og at den forholdsvise høje beliggenhed betød, at der kunne bygges svale lagerlokaler ind i skråningen. På den måde undgik man at udgrave til en egentlig kælder men med alle de fordele et køligt lokale ville give samtidig med, at man ikke ville få nogen problemer med grundvandet. De store omkringliggende markarealer betød desuden, at bryggeriet i de første år kunne være selvforsynende med byg til fremstillingen af øl. Brygningen foregik dengang pr. håndkraft, og der blev ikke brygget hver dag. | ||
=== De første bygninger === | === De første bygninger === | ||
Bryggeriet bestod ved oprettelsen af to aflange bygninger, hvoraf den ene af bygningerne, det fornemt udførte [[Jyske Palæ]], trods en omfattende brand i 1982 fortsat kan nydes. Jyske Palæ blev opført i historicistisk stil i tre etager med en sidefløj til selve bryghuset. I bryghuset var de store kedler på første sal, mens hovedfløjen rummede kontorer og to kældre med lager for henholdsvis bayersk øl og hvidtøl. | Bryggeriet bestod ved oprettelsen af to aflange bygninger, hvoraf den ene af bygningerne, det fornemt udførte [[Jyske Palæ]], trods en omfattende brand i 1982 fortsat kan nydes. Jyske Palæ blev opført i historicistisk stil i tre etager med en sidefløj til selve bryghuset. I bryghuset var de store kedler på første sal, mens hovedfløjen rummede kontorer og to kældre med lager for henholdsvis bayersk øl og hvidtøl. | ||
=== Lottrup bliver eneejer === | === Lottrup bliver eneejer === | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
=== Hovedbygningen – den første udvidelse === | === Hovedbygningen – den første udvidelse === | ||
At det var gode år for bryggeriet vidner opførelsen af den nye hovedbygning om. I 1866 | At det var gode år for bryggeriet vidner opførelsen af den nye hovedbygning om. I 1866 opførte M.C. Lottrup [[Hovedbygningen]] i sin første skikkelse, og her indretter han blandt andet sin private bolig. Hovedbygningen var bygget i historicistisk stil og kom til at rumme bryggeriets administration. Bygningen udvidedes i 1887 og blev i den forbindelse dekorativt udsmykket med inspiration fra antik arkitektur. | ||
=== Overdragelsen til L. C. Meulengracht === | === Overdragelsen til L. C. Meulengracht === | ||