812
redigeringer
Aarhus Teater: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
I begyndelsen af 1800-tallet arrangerede Det forenede dramatiske Selskab musik og skuespil oven over [[Løveapoteket]], hvor en hel etage blev indrettet til teater og balsal med plads til 200 mennesker. Selskabet havde mange medlemmer tilfælles med en anden kulturel forening under navnet [[Kronprindsens Klub]]. De to foreninger gik sammen i 1814 i foreningen [[Polyhymnia]], og den nye forening gik straks i gang med at opføre en egentlig teaterbygning i [[Kannikegade]]. | I begyndelsen af 1800-tallet arrangerede Det forenede dramatiske Selskab musik og skuespil oven over [[Løveapoteket]], hvor en hel etage blev indrettet til teater og balsal med plads til 200 mennesker. Selskabet havde mange medlemmer tilfælles med en anden kulturel forening under navnet [[Kronprindsens Klub]]. De to foreninger gik sammen i 1814 i foreningen [[Polyhymnia]], og den nye forening gik straks i gang med at opføre en egentlig teaterbygning i [[Kannikegade]]. | ||
===== Teaterselskaber og Svedekasse ===== | ===== Teaterselskaber og Svedekasse ===== | ||
Aarhus´ første teater blev indviet i 1816, og salen kunne rumme ca. 500 tilskuere. Amatørismen gik af mode, og i 1822 ophørte Polyhymnia som dramatisk selskab og forblev frem til nedlæggelsen i 1978 en rent selskabelig forening. [[Teatret i Kannikegade]] blev herefter udlejet til omrejsende selskaber og musikopførelser, og denne anvendelse fortsatte efter at teatret overgik til privateje i 1851. Ved en ombygning i 1854 blev teatret udvidet til at kunne rumme ca. 700 tilskuere. | Aarhus´ første teater blev indviet i 1816, og salen kunne rumme ca. 500 tilskuere. Amatørismen gik af mode, og i 1822 ophørte Polyhymnia som dramatisk selskab og forblev frem til nedlæggelsen i 1978 en rent selskabelig forening. [[Teatret i Kannikegade]] blev herefter udlejet til omrejsende selskaber og musikopførelser, og denne anvendelse fortsatte efter at teatret overgik til privateje i 1851. Ved en ombygning i 1854 blev teatret udvidet til at kunne rumme ca. 700 tilskuere. | ||
| Linje 19: | Linje 20: | ||
Situationen vendte, da en kreds af byens rigeste mænd i 1897 gik sammen om at danne [[Aktieselskabet Aarhus Nye Theater]]. Der blev opført en stor og pragtfuldt udstyret teaterbygning på [[Bispetorvet]], og åbningen fandt sted den 15. september 1900. Aarhus Theater fik fast adresse i bygningen, ligesom teatret også fik en fastlønnet skuespillerstab og administration. Samtidig blev Svedekassen revet ned og erstattet med et posthus. | Situationen vendte, da en kreds af byens rigeste mænd i 1897 gik sammen om at danne [[Aktieselskabet Aarhus Nye Theater]]. Der blev opført en stor og pragtfuldt udstyret teaterbygning på [[Bispetorvet]], og åbningen fandt sted den 15. september 1900. Aarhus Theater fik fast adresse i bygningen, ligesom teatret også fik en fastlønnet skuespillerstab og administration. Samtidig blev Svedekassen revet ned og erstattet med et posthus. | ||
Teaterbygningen, der var tegnet af arkitekt [[Hack Kampmann]] (1856-1920), kunne rumme omkring 1000 mennesker. Grundplanen var orienteret mod barokken, mens teatrets indre var præget af tredimensionel rummelighed. Udsmykningen med dens righoldige ornamentik i jugendstil og gyldne farver var præget af romantikken. Udsmykningen var lavet af | Teaterbygningen, der var tegnet af arkitekt [[Hack Kampmann]] (1856-1920), kunne rumme omkring 1000 mennesker. Grundplanen var orienteret mod barokken, mens teatrets indre var præget af tredimensionel rummelighed. Udsmykningen med dens righoldige ornamentik i jugendstil og gyldne farver var præget af romantikken. Udsmykningen var lavet af [[Frederik Carl Hansen Reistrup]], som i denne periode havde et tæt samarbejde med Kampmann bl.a. på [[Statsbiblioteket]]s bygning på Vester Allé 12. | ||
[[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|left|Skuespillere ved Aarhus Teater 1915.]] | [[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|left|Skuespillere ved Aarhus Teater 1915.]] | ||
| Linje 30: | Linje 31: | ||
På den ene side levede teatret økonomisk fra hånden i munden, eller var i konstant fare for at komme til at gøre det. På den anden side måtte teatret bevare sit gode ry og sin integritet som kulturinstitution, og dertil kom ønsket om at opdyrke langsigtede publikumspotentialer. Ledelsen måtte løbende træffe mange svære valg omkring besætning, logistik og repertoire, hvor kunstneriske, kommercielle og rent praktiske hensyn skulle vejes af mod hinanden. En ting var valget af spillestykker, noget andet var at få roller og skuespillere til at gå fornuftigt sammen, og det rejste igen spørgsmålet om lønsatser og budgetter. | På den ene side levede teatret økonomisk fra hånden i munden, eller var i konstant fare for at komme til at gøre det. På den anden side måtte teatret bevare sit gode ry og sin integritet som kulturinstitution, og dertil kom ønsket om at opdyrke langsigtede publikumspotentialer. Ledelsen måtte løbende træffe mange svære valg omkring besætning, logistik og repertoire, hvor kunstneriske, kommercielle og rent praktiske hensyn skulle vejes af mod hinanden. En ting var valget af spillestykker, noget andet var at få roller og skuespillere til at gå fornuftigt sammen, og det rejste igen spørgsmålet om lønsatser og budgetter. | ||
Begyndelsen til teatrets identitetsdannelse lå allerede i ledelsens og aktionærkredsens valg af direktør. Der var brug for direktører med evne for både den regnskabsmæssige og den sceniske side af sagen, og mængden af egnede tilgængelige kandidater var altid begrænset. De enkelte kandidater havde hver især deres egen faglige baggrund, kunstneriske præferencer og favoritter i teaterbranchen | Begyndelsen til teatrets identitetsdannelse lå allerede i ledelsens og aktionærkredsens valg af direktør. Der var brug for direktører med evne for både den regnskabsmæssige og den sceniske side af sagen, og mængden af egnede tilgængelige kandidater var altid begrænset. De enkelte kandidater havde hver især deres egen faglige baggrund, kunstneriske præferencer og favoritter i teaterbranchen. | ||
På disse grundvilkår har Aarhus Teater virket lige siden, og dets identitet er ikke blevet påvirket af, at der med tiden kom repræsentanter for folkestyret ind i teaterledelsen, efterhånden som tilskuddene fra kommunen og staten voksede. Teatret er kommet pænt gennem alle samfundsøkonomiens rutsjebaneture i dets 110-årige levetid. | På disse grundvilkår har Aarhus Teater virket lige siden, og dets identitet er ikke blevet påvirket af, at der med tiden kom repræsentanter for folkestyret ind i teaterledelsen, efterhånden som tilskuddene fra kommunen og staten voksede. Teatret er kommet pænt gennem alle samfundsøkonomiens rutsjebaneture i dets 110-årige levetid. | ||
