Anonym

Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 18: Linje 18:
I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.
I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.


Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i byens våben. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”
Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”


Denne udsmykning kom i nogen af hans aarhusianske bygningsværker stærkt til udtryk gennem samarbejdspartneren keramiker [[Karl Hansen-Reistrup]], der dekorerede f.eks. [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Teater]], både udvendig og indvendig. Det blev anvendt et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understregede bygningernes særegne anvendelse.  
Denne udsmykning kom i nogen af hans aarhusianske bygningsværker stærkt til udtryk gennem samarbejdspartneren keramiker [[Karl Hansen-Reistrup]], der dekorerede f.eks. [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Teater]], både udvendig og indvendig. Det blev anvendt et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understregede bygningernes særegne anvendelse.  
421

redigeringer