421
redigeringer
Johanne Luise Heiberg og Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
[[Fil:Hans sørensen.jpg|300px|thumb|right|.Stiftsprovst Hans Sørensen, som Fru Heiberg fandt utiltalende.]] | [[Fil:Hans sørensen.jpg|300px|thumb|right|.Stiftsprovst Hans Sørensen, som Fru Heiberg fandt utiltalende.]] | ||
===== Løglugt ===== | ===== Løglugt ===== | ||
Der skulle gå 18 år, før fru Heiberg igen satte sine ben i Aarhus. Det var 1889. Hun var nu 76 år, ankom med toget og undlod at indlogere sig på Hotel Royal. I stedet boede hun på badepensionatet Belvedere i Risskov. Med sig havde hun adoptivdatteren Anna, sin stuepige, ”Majoren” (sit transportable lokum) og ikke mindst sin hund Bob, ”hele Husets stolthed.” | Der skulle gå 18 år, før fru Heiberg igen satte sine ben i Aarhus. Det var 1889. Hun var nu 76 år, ankom med toget og undlod at indlogere sig på Hotel Royal. I stedet boede hun på badepensionatet Belvedere i Risskov, der lå hvor nu villaen ”Skovhuset” ligger. Med sig havde hun adoptivdatteren Anna, sin stuepige, ”Majoren” (sit transportable lokum) og ikke mindst sin hund Bob, ”hele Husets stolthed.” | ||
På det lille pensionat var man næppe vant til en så prominent gæst, for ''”Damerne her have gjort sig til en slags Kammerfruer for mig, løber frem og tilbage for at lette mig min Gang. Værten og alle her er yderst artige og opmærksomme.”'' Værten hed Lauritz Hansen og prisen var 10 kr. for kost og logi pr. døgn - for dem alle tre. Derudover kom det løse som badekort, øl osv. Og betaling for ekstra dinner og souper til hendes kommende svigersøn, Regnar Westenholtz, der til hendes glæde besøgte dem et par dage. Og selvfølgelig i al sømmelighed boede på etagen nedenunder. | På det lille pensionat var man næppe vant til en så prominent gæst, for ''”Damerne her have gjort sig til en slags Kammerfruer for mig, løber frem og tilbage for at lette mig min Gang. Værten og alle her er yderst artige og opmærksomme.”'' Værten hed Lauritz Hansen og prisen var 10 kr. for kost og logi pr. døgn - for dem alle tre. Derudover kom det løse som badekort, øl osv. Og betaling for ekstra dinner og souper til hendes kommende svigersøn, Regnar Westenholtz, der til hendes glæde besøgte dem et par dage. Og selvfølgelig i al sømmelighed boede på etagen nedenunder. | ||
| Linje 62: | Linje 62: | ||
Der skulle dog indtræffe en begivenhed, der i nogen grad overskyggede Johanne Luise Heibergs glæde over opholdet ved Aarhus-bugten. En morgen vækkedes hun af stuepigen, der ''”med grædende tårer”'' fortalte, at hunden Bob var blevet ''"overkørt af den forbistrede [[Grenåbanen|Kystbanen]]",'' der siden 1877 havde kørt på kysttrækningen. Det var hende en stor sorg, og karakteristisk for hende hævede hendes tanker sig fra hun fra hundens ulykke til en mere filosofisk livsbetragtning; ''”Det gaaer med Hunde som med Menneskene. Her løber saa mange skidne Hunde-Køtere omkring, som Jernbanen har skaanet, medens vor hvide prægtige Bob blev et Offer for den.”'' | Der skulle dog indtræffe en begivenhed, der i nogen grad overskyggede Johanne Luise Heibergs glæde over opholdet ved Aarhus-bugten. En morgen vækkedes hun af stuepigen, der ''”med grædende tårer”'' fortalte, at hunden Bob var blevet ''"overkørt af den forbistrede [[Grenåbanen|Kystbanen]]",'' der siden 1877 havde kørt på kysttrækningen. Det var hende en stor sorg, og karakteristisk for hende hævede hendes tanker sig fra hun fra hundens ulykke til en mere filosofisk livsbetragtning; ''”Det gaaer med Hunde som med Menneskene. Her løber saa mange skidne Hunde-Køtere omkring, som Jernbanen har skaanet, medens vor hvide prægtige Bob blev et Offer for den.”'' | ||
Fru Heiberg selv kom også galt afsted på Belvedere, da hun faldt ned af trapperne. For at berolige de to adoptivdøtre hjemme i København, skyndte hun sig at fortælle, at ”en Plet paa Næsen og lidt blaat paa Kinden blev hele Følgen heraf, og da min Forfængelighed har sagt farvel, saa har jeg ikke taget mig dette Onde nær.” Hendes helbred havde det – alderen til trods – ellers så nogenlunde, og den eneste form for medicin hun indtog, var den obligatoriske morgenøl. På hendes bevarede regninger fra Belvedere ses det, at hun startede hver dag med ½ liter hvidtøl á 15 øre. | Fru Heiberg selv kom også galt afsted på Belvedere, da hun faldt ned af trapperne. For at berolige de to adoptivdøtre hjemme i København, skyndte hun sig at fortælle, at ''”en Plet paa Næsen og lidt blaat paa Kinden blev hele Følgen heraf, og da min Forfængelighed har sagt farvel, saa har jeg ikke taget mig dette Onde nær.”'' Hendes helbred havde det – alderen til trods – ellers så nogenlunde, og den eneste form for medicin hun indtog, var den obligatoriske morgenøl. På hendes bevarede regninger fra Belvedere ses det, at hun startede hver dag med ½ liter hvidtøl á 15 øre. | ||
