Johanne Luise Heiberg og Aarhus: Forskelle mellem versioner

===== Løglugt =====

Der skulle gå 18 år, før fru Heiberg igen satte sine ben i Aarhus. Det var 1889. Hun var nu 76 år, ankom med toget og undlod at indlogere sig på Hotel Royal. I stedet boede hun på badepensionatet Belvedere i Risskov. Med sig havde hun adoptivdatteren Anna, sin stuepige, ”Majoren” (sit transportable lokum) og ikke mindst sin hund Bob, ”hele Husets stolthed.”  

På det lille pensionat var man næppe vant til en så prominent gæst, for ''”Damerne her have gjort sig til en slags Kammerfruer for mig, løber frem og tilbage for at lette mig min Gang. Værten og alle her er yderst artige og opmærksomme.”'' Værten hed Lauritz Hansen og prisen var 10 kr. for kost og logi pr. døgn - for dem alle tre. Derudover kom det løse som badekort, øl osv. Og betaling for ekstra dinner og souper til hendes kommende svigersøn, Regnar Westenholtz, der til hendes glæde besøgte dem et par dage. Og selvfølgelig i al sømmelighed boede på etagen nedenunder.

===== Et Kristenmenneske =====

Lidt omkring kom hun også, og ved disse lejligheder lod hun sig transportere af landauer med kusk, lejet [[Jens Christian Dyhr | J.Chr. Dyhrs Befordringsselskab]], der annoncerede med at være det eleganteste i byen. Sammen med Anna og sin niece [[Sophie Pætges]], der drev en børnehave i Aarhus, besøgte hun bl.a. [[Marselisborg Skov]], en tur, som i landauer fra Belvedere kostede 10 kr.

I begyndelsen af juli måtte Johanne Luise så småt forberede sig på at forlade den Aarhus igen, selvom roen og freden ved bugten bekom hende vel. I sine breve våndede hun sig ved at skulle foretage den lange rejse til Hankø i Norge, hvor døtrene ville hen. Ikke mindst frygtede den ærkekøbenhavnske Frue for at dø langt væk fra sit hjem. Men selvom hun prøvede at undslå sig, og hendes helbred ikke var det bedste, fik de granvoksne ”pigebørn” også denne gang deres vilje. Og at lade dem rejse alene uden deres ”Mamse” gik ikke an. Hun havde pengene og - trods sin inderlige kærlighed til pigerne - ikke meget tiltro til, at de kunne opføre sig dannet, hvis ikke de havde en anstandsdame med.  

===== Den forbistrede Jernbane =====

Der skulle dog indtræffe en begivenhed, der i nogen grad overskyggede Johanne Luise Heibergs glæde over opholdet ved Aarhus-bugten. En morgen vækkedes hun af stuepigen, der ”med grædende tårer” fortalte, at hunden Bob var blevet ''”overkørt af den forbistrede [[Jernbane”'' | Kystbanen]], der siden 1877 havde kørt på kysttrækningen. Det var hende en stor sorg, og karakteristisk for hende hævede hendes tanker sig fra hun fra hundens ulykke til en mere filosofisk livsbetragtning; ”Det gaaer med Hunde som med Menneskene. Her løber saa mange skidne Hunde-Køtere omkring, som Jernbanen har skaanet, medens vor hvide prægtige Bob blev et Offer for den.”

===== At rejse med rent linned og Guds hjælp =====

Inden afrejsen måtte der vaskes og ordnes, og hun og Anna sendte tøj til Julie Dahls vaskeri i [[Mejlgade 43]]. Her fik Fruen vasket for 60 øre linned, mens Anna brugte 5,32 kr. Efter knap seks uger på Belvedere i Risskov blev det lille selskab, nu uden Bob, d. 13. juli kørt standsmæssigt til Aarhus Banegård i en af Dyhr´s landauere. Bagagen blev, som ved ankomsten, fragtet i en separat vogn. Herfra tog de toget til Aalborg og videre derfra over Gøteborg til Hankø i Norge.