Banegårdspladsen: Forskelle mellem versioner

'''Banegårdspladsen''' ligger mellem [[Banegårdsgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Med sidegaderne [[Park Allé]], [[Ryesgade]] og [[M.P. Bruuns Gade]]. Anlagt i perioden 1918-1926 og navngivet i 1927 med henvisning til den sydforliggende banegård.  

Banegårdspladsen har gennem tiden haft mange forskellige udformninger; den nuværende er den tredje version. Det skyldes, at pladsen er blevet tilpasset, hver gang der er kommet ny [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]]. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne.  

Forud blev et stort gravearbejde omkring banegården iværksat i begyndelsen af 1920'erne. Hele banegårdspladsen blev fyldt op, så området blev hævet med, hvad der svarer til en etage. Dette betød også, at man så - i modsætning til de to første banegårde - skulle gå et niveau ned for at komme til perronerne.

Hovedbanegården stod færdig i 1929, den blev indviet den 15. juli 1929, og da var byggeriet af ejendommene omkring begyndt. En del af arkitekterne Jørgensen og Høeg-Hansens plan var, at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården.

 

På Banegårdspladsen, tæt ved Banegårdsgade, var et lille anlæg, hvor der blev placeret en buste af kong Frederik VII. I 1901 blev busten flyttet til [[Vennelystparken|Vennelyst]], for at give plads til en buste af hedens beplanter [[Enrico Mylius Dalgas]]. Anlægget blev sløjfet i 1921, og Dalgas blev flyttet - først til [[Park Allé]] og senere til [[Christian Filtenborgs Plads]].

I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med Park Allé og hovedbanegården. Det skyldes, at hele anlægget er planlagt på én gang. I 1920 vandt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Oscar Jørgensen]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Johannes Høeg-Hansen]] en arkitektkonkurrence udskrevet af [[Aarhus Byråd]] om, hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud.  

Høeg-Hansen og Jørgensens plan blev næsten gennemført hele pladsen rundt - dog med enkelte undtagelser. Et eksempel på en sådan er Banegårdspladsen 20, hvor [[Demokraten]] i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]], som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger.

Banegårdspladsen blev i 1975-76 omlagt efter skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning, udarbejdet af [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor.