4.814
redigeringer
Tranbjerg: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary Tag: Manuel tilbagerulning |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Tranbjerg.jpg|350px|thumb|right|Tranbjerg Hovedgade - ulige numre. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2017.]] | [[Fil:Tranbjerg.jpg|350px|thumb|right|Tranbjerg Hovedgade - ulige numre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2017.]] | ||
'''Tranbjerg''' er en forstad i [[Aarhus Kommune]], som ligger | '''Tranbjerg''' er en forstad i [[Aarhus Kommune]], som ligger ti km sydvest for Aarhus i [[Tranbjerg Sogn]]. Byen var tidligere en landsby og en del af [[Holme-Tranbjerg Kommune]] indtil [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægningen]] med [[Aarhus Kommune]] i 1970. | ||
I Tranbjerg Sogn findes desuden landsbyerne [[Gunnestrup]], [[Bjøstrup]], [[Slet]], [[Obstrup]], [[Jegstrup]] og [[Østerby]] samt bebyggelserne Sønderbro og Børup. | I Tranbjerg Sogn findes desuden landsbyerne [[Gunnestrup]], [[Bjøstrup]], [[Slet]], [[Obstrup]], [[Jegstrup]] og [[Østerby]] samt bebyggelserne Sønderbro og Børup. | ||
===Den tidligste historie=== | ===Den tidligste historie=== | ||
[[Fil:Tranbjerg 1840.JPG|350px|thumb|right|Tranbjerg var stort set ubebygget frem til | [[Fil:Tranbjerg 1840.JPG|350px|thumb|right|Tranbjerg var stort set ubebygget, frem til Odderbanen kom i 1884. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899]] | ||
[[Fil:Tranbjerg 1901.JPG|350px|thumb|right|Tranbjerg voksede og blev til en by efter Odderbanens indførelse i 1884. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945]] | [[Fil:Tranbjerg 1901.JPG|350px|thumb|right|Tranbjerg voksede og blev til en by efter Odderbanens indførelse i 1884. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945]] | ||
Oldtidshøje i området fortæller, at der længe før kirkens opførelse i 1100-tallet har boet mennesker omkring Tranbjerg. Der er gjort flere fund fra både | Oldtidshøje i området fortæller, at der længe før kirkens opførelse i 1100-tallet har boet mennesker omkring Tranbjerg. Der er gjort flere fund fra både Yngre Bronzealder, Jernalder og Stenalder i området. | ||
Tranbjerg bliver for første gang nævnt i kilderne i 1454, hvor den bliver nævnt som 'Tranberich' (i 1544 som 'Trandbero'). Tranbjerg By hørte man derimod først om senere. | Tranbjerg bliver for første gang nævnt i kilderne i 1454, hvor den bliver nævnt som 'Tranberich' (i 1544 som 'Trandbero'). Tranbjerg By hørte man derimod først om senere. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
===Stationsbyen === | ===Stationsbyen === | ||
Fra 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet bestod Tranbjerg næsten udelukkende af kirken og | Fra 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet bestod Tranbjerg næsten udelukkende af kirken og [[Tranbjerg Skole|skolen]]. Sognet dækkede et større område, men bestod hovedsageligt af gårde og husmandssteder, som lå spredt rundt omkring i sognet. Sognets indbyggere ernærerede sig hovedsageligt af agerdyrkning. | ||
Da [[Odderbanen]] i 1884 kom til byen, skabte det dog en stor udvikling i området. Allerede året efter åbnede kroen og få år senere et andelsmejeri og et bageri. Flere flyttede til byen, og Tranbjerg udviklede sig således hurtigt fra at være en lille flække til at være en travl stationsby. | Da [[Odderbanen]] i 1884 kom til byen, skabte det dog en stor udvikling i området. Allerede året efter åbnede kroen og få år senere et andelsmejeri og et bageri. Flere flyttede til byen, og Tranbjerg udviklede sig således hurtigt fra at være en lille flække til at være en travl stationsby. | ||
I 1950 levede Tranbjergs indbyggere af flere erhverv. 41 levede af landbrug, 159 af industri og håndværk, 64 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomheder, 18 af administration og liberale erhverv, og | I 1950 levede Tranbjergs indbyggere af flere erhverv. 41 levede af landbrug, 159 af industri og håndværk, 64 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomheder, 18 af administration og liberale erhverv, og derudover fandtes sav- og hammerværket, kirken, kroen, jernbanestationen og skolen. Endelig lå en filial af [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]], en andelsfodertofforretning og en postekspedition og telefoncentral (oprettet 1912) i byen og gav arbejde til indbyggerne. | ||
Det helt store boligbyggeri skete i 1960'erne, hvor blandt andet Aarhus Kommune købte jord op til udstykning. | Det helt store boligbyggeri skete i 1960'erne, hvor blandt andet Aarhus Kommune købte jord op til udstykning. | ||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
Kroen blev bygget i 1885 af M. Hansen, som i forvejen havde købmandshandel i [[Borum]] og [[Lisbjerg]]. Efter tre år solgte han kroen til Østergaard, som opførte et lager i forlængelse af bygningen. Det var sandsynligvis også ham, der byggede krostalden til hestene, som beboere fra oplandet benyttede, når de skulle med toget. | Kroen blev bygget i 1885 af M. Hansen, som i forvejen havde købmandshandel i [[Borum]] og [[Lisbjerg]]. Efter tre år solgte han kroen til Østergaard, som opførte et lager i forlængelse af bygningen. Det var sandsynligvis også ham, der byggede krostalden til hestene, som beboere fra oplandet benyttede, når de skulle med toget. | ||
Østergaard solgte kroen i 1914 til Laursen, som i 1924 solgte den til datteren Musse og hendes mand Jens P. Sørensen. De overtog senere Centralhotellet i [[Odder]]. Forskellige ejere har fulgt efter, blandt andre fik ægteparret Thorn, som overtog kroen i 1950, indført fest for de | Østergaard solgte kroen i 1914 til Laursen, som i 1924 solgte den til datteren Musse og hendes mand Jens P. Sørensen. De overtog senere Centralhotellet i [[Odder]]. Forskellige ejere har fulgt efter, blandt andre fik ægteparret Thorn, som overtog kroen i 1950, indført fest for "de unge på 40" og Tyrolerfester. | ||
=== Mejeriet blev opført=== | === Mejeriet blev opført=== | ||
Som et resultat af at Odderbanen kom til Tranbjerg, blev der i 1888 opført et mejeri lige ved siden af banen. Det blev desuden koblet til banesporene, således at | Som et resultat af at Odderbanen kom til Tranbjerg, blev der i 1888 opført et mejeri lige ved siden af banen. Det blev desuden koblet til banesporene, således at varer kunne fragtes til og fra med jernbanen. Mejeriet lukkede i 1941. | ||
===Bageriet fik en stor betydning=== | ===Bageriet fik en stor betydning=== | ||
På Tranbjerg Hovedgade 36 ligger i dag en hvid ejendom. Den husede tidligere Tranbjergs første bagerforretning, der blev åbnet af Hans Sørensen i 1888. Bageriet var blot en af de virksomheder, som dukkede op i byen med Odderbanens indførelse. I bygningens kælder lå bageriet, mens den øverste del blev brugt til beboelse. Kroens mange | På Tranbjerg Hovedgade 36 ligger i dag en hvid ejendom. Den husede tidligere Tranbjergs første bagerforretning, der blev åbnet af Hans Sørensen i 1888. Bageriet var blot en af de virksomheder, som dukkede op i byen med Odderbanens indførelse. I bygningens kælder lå bageriet, mens den øverste del blev brugt til beboelse. Kroens mange besøgende gav også bageriet en god indtjening. | ||
I 1896 købte mejerske Erika Hjorthøj | I 1896 købte den 40-årige mejerske Erika Hjorthøj bageriet. Blandt de ansatte, som hun hvervede til bageriet, var den 25-årige bagersvend Søren Andersen. I 1900 blev de gift, selvom der var 15 år imellem dem. Det fortælles, at hun først indvilligede i at blive gift, da Søren Andersen luftede muligheden for at emigrere til USA. Sammen fik de to sønner, der blev født i henholdsvis 1904 og 1906. | ||
Forretningen voksede under de to, og i 1909 opkøbte Søren Andersen naboejendommen på Tranbjerg Hovedgade 38. Ejendommen blev brugt til udlejning og var senere bolig for ansatte og familiemedlemmer, men blev revet ned i 1974. | Forretningen voksede under de to, og i 1909 opkøbte Søren Andersen naboejendommen på Tranbjerg Hovedgade 38. Ejendommen blev brugt til udlejning og var senere bolig for ansatte og familiemedlemmer, men blev revet ned i 1974. | ||
I takt med at Tranbjerg voksede investerede Søren Andersen i jord og bygninger og kom til at have stor indflydelse på byens byggeaktiviteter. Det resulterede i, at han fra 1911 kom til at eje og opføre mange mindre huse, der blev lejet ud og solgt | I takt med at Tranbjerg voksede investerede Søren Andersen i jord og bygninger og kom til at have stor indflydelse på byens byggeaktiviteter. Det resulterede i, at han fra 1911 kom til at eje og opføre mange mindre huse, der blev lejet ud og solgt - blandt andet tæt ved stationen. Andersen tjente desuden penge på salg af grøntsager, kyllinger, smågrise, svin, en ko samt en hest. | ||
I 1917 opførte Søren Andersen et moderne bageri i to etager bag nr. 38. Det betød, at produktionen steg i løbet af 1920'erne. Bageriet kom til at gå under navnet 'Brødfabrikken'. Virksomheden leverede blandt andet brød til [[Testrup Højskole]], [[Rytterikasernen|Rytterikasernen i Vester Allé]] og Tranbjerg Kro. | I 1917 opførte Søren Andersen et moderne bageri i to etager bag nr. 38. Det betød, at produktionen steg i løbet af 1920'erne. Bageriet kom til at gå under navnet 'Brødfabrikken'. Virksomheden leverede blandt andet brød til [[Testrup Højskole]], [[Rytterikasernen|Rytterikasernen i Vester Allé]] og Tranbjerg Kro. | ||
I 1936 overtog sønnen Tage Hjortshøj forretningen, og | I 1936 overtog sønnen Tage Hjortshøj forretningen, og samme år stoppede produktionen af rugbrød, da man i stedet begyndte at købe rugbrødene hos den store brødfabrik [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]]. Under besættelsen gik brødproduktionen dårligere, og antallet af medarbejdere faldt frem til 1970'erne, hvor der kun var to bagere i bageriet. Bageriet lukkede i 1997, hvorefter Frilandsmuseet overvejede at flytte bygningen til museet. De planer blev dog ikke til noget, da det ikke lykkedes museet at finde penge til en flytning. | ||
=== Hammerværket var drømmen om en fabrik i Tranbjerg=== | === Hammerværket var drømmen om en fabrik i Tranbjerg=== | ||
En kreds af Tranbjerg-borgere gik i 1917 sammen om at realisere ønsket om en fabrik i Tranbjerg. Året efter startede en trævareproduktion, som | En kreds af Tranbjerg-borgere gik i 1917 sammen om at realisere ønsket om en fabrik i Tranbjerg. Året efter startede en trævareproduktion, som imidlertid ikke var lønsom, og fabrikken blev overtaget af [[Jyllandsbanken]], men fabrikken brændte kort efter. Så blev det til en smedefabrik og i 1930'erne til en cementfabrik. | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 95: | Linje 95: | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 1 (kirken) | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 1 (kirken) | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || Helhedsindstrykket er at Tranbjerg fremtræder som et eksempel på en usædvanlig velbevaret stationsby både med hensyn til bygningernes stilperiode og til deres funktion. Dette understreges af den endnu funktionelle jernbane, og helhedsindtrykket styrkes yderligere af at den gennemgående trafik er ført uden om byen. | | Særkende for landsbyen || Helhedsindstrykket er, at Tranbjerg fremtræder som et eksempel på en usædvanlig velbevaret stationsby både med hensyn til bygningernes stilperiode og til deres funktion. Dette understreges af den endnu funktionelle jernbane, og helhedsindtrykket styrkes yderligere af, at den gennemgående trafik er ført uden om byen. | ||
|} | |} | ||