Skræddernes Fagforening i Aarhus (1908-1976)
Skræddernes Fagforening i Aarhus blev stiftet i marts 1908 på baggrund af et møde afholdt af Dansk Skrædderforbund den 19. marts 1908.
Ved samme lejlighed blev Syerskernes Fagforening i Aarhus og De kvindelige Herreskrædderes Fagforening i Aarhus stiftet.
Allerede i 1919 blev De kvindelige Herreskrædderes Fagforening indlemmet i Syerskernes Fagforening, og i 1975 forhandlede også Skræddernes Fagforening om en indlemmelse i Syerskernes Fagforening, hvilket efter alt at dømme skete i 1976.
Skræddernes Fagforening i Aarhus hørte under Dansk Skrædderforbund (fra 1965 Dansk Beklædningsarbejderforbund), som i 1978 ved fusion blev til Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund.
Litteratur og kilder
Se Aarhus Stadsarkivs materiale om Skræddernes Fagforening i Aarhus